, ,

Lederprofil: Er du en Alfa-Ko?

Mange ledere i dag kunne med fordel stikke næsen ind i en kostald. Køerne har nemlig regnet den ud …

 

Jeg havde en ualmindeligt spændende samtale forleden med en bekendt. Han har mange års erfaring med ledelse i detail-branchen og lever i dag af at undervise. Denne samtale handlede om ledelsesformer – og lidt om køn. Den udviklede sig til en længere forklaring af, hvordan køer indretter sig i en kostald.

Den mandlige leder kunne nemlig introducere mig til en ledelsesstil, jeg ikke kendte. Den kaldes for ’Alfa-koen’ – en stil han ofte selv har praktiseret, fortalte han. Da jeg kom hjem, var jeg så fascineret, at jeg måtte en tur omkring Google for at blive klogere på det med køer – og den er god nok.

Ledere kunne med fordel besøge en kostald

Lige som med så meget andet i tilværelsen, kan man få rigtig meget ud af at se på, hvordan naturen er skabt. Og mangen en leder kunne måske med fordel stikke næsen indenfor i en kostald.

I en flok af køer er der nemlig tilsyneladende en særlig form for socialt mønster, der sikrer, at alle er aktive deltagere af fællesskabet.

Tyren er stærk, men den er af natur egoistisk, aggressiv og egenrådig. Derfor vil tyren aldrig indgå i et fællesskab, men i stedet holde sig for sig selv. Den vil udelukkende opsøge fællesskabet, når det er tid til forplantning, hvilket langt hen ad vejen er tyrens primære eksistensberettigelse.

Vælger deres leder efter social intelligens

I flokken af køer er det bestemt ikke tilfældigt, hvordan magten fordeles, således at flokkens kalve vokser op og bliver i stand til at føre arten videre. Køer vælger en leder af deres gruppe. Denne leder vælges ud fra deres intelligens, nysgerrighed, selvtillid, erfaring og gode sociale færdigheder. Mobning, egoisme, størrelse og styrke ikke anses for passende lederegenskaber.

Alfa-koen er drevet af stærke sociale færdigheder, høj intelligens og nysgerrighed. Måden, den leder på, er flere gange i løbet af dagen at bevæge sig rundt til hele flokken og give et kærligt slik, skub eller dask med halen til alle de andre køer og kalve i flokken. Dermed sikrer alfa-koen, at alle i gruppen er med og føler sig som en del af fællesskabet. Ingen efterlades, og alle holdes i gang.

Køer finder ligesindede ‘veninder’

Indrømmet: Køer og dyreliv er ikke det, jeg har læst mest om i løbet af min karriere. Men det var sjældent inspirerende læsning.

Det viser sig også, at køer på ingen måde er umælende væsener. De har sociale præferencer, udvælger ’veninder’ og indgår i små undergrupperinger, hvor de hjælper og støtter hinanden med at tage sig af afkommet. Køer er enormt knyttet til deres kalve. Mor-barn-relationen er stærk og varer i mange år frem (hvis de altså får lov og ikke bliver frataget kalven, som det ofte sker i konventionelt landbrug), og i det hele er tilværelsen blandt køer relationsbåret. Akkurat som tilværelsen er på langt langt de fleste arbejdspladser i dag.

Hver morgen og hver aften går alfa-koen sin runde. Den tjekker ind hos hvert medlem i de respektive grupper og sikrer løbende at være opdateret med trivslen hos den enkelte.

Mere service-organ end frontløber

Jeg har selv ledet redaktioner og har igennem flere år været del af netværk med kvindelige ledere i mediebranchen. Det er dygtige og bevidste ledere, som har erfaring med at føre komplekse konstellationer mod ofte urimeligt svære mål.

Tyr-profilen, den egocentrerede, aggressive og stærke leder vil muligvis skinne i rollen og skabe en masse synlighed

Og en af de pointer, der går igen, når vi mødes, er en grundlæggende oplevelse af at udfylde funktionen som ’service-organ’ mere end som ’frontløber’. Altså at man som leder i dag bruger langt størstedelen af sin arbejdstid på at sørge for, at rammerne omkring medarbejderne er så gode, at de performer optimalt.

Man kan som leder være nok så dygtig og visionær, men i sidste ende er det den enkelte medarbejders performance, der skaber virksomhedens succes. Jeg lykkes som leder, når mine medarbejdere lykkes med at få virksomheden til at til lykkes.

Tyr-profilen skaber ineffektivitet og stress i flokken

Ledelsesjobbet på en moderne arbejdsplads er altså i mindst lige så høj grad et spørgsmål om at bevæge sig rundt i medarbejdergruppens yderpunkter og få dem til at finde retning, end det er hele tiden at stæse af sted forrest i feltet.

Og en leder, der virkelig rykker, er i dag en leder, der accepteres af medarbejderflokken – oftest på sine sociale færdigheder og intelligens. Tyr-profilen, den egocentrerede, aggressive og stærke leder vil muligvis skinne i rollen og skabe en masse synlighed og branding udadtil for virksomheden. Men det er ikke den profil, der får medarbejderne til at performe. Tværtimod. Det er den type, som skaber angst, ineffektivitet og stress i flokken.

Stemples som bekymret mor

Og hvad har dette så med køn at gøre?
Ud over at fordelingen er tydeligt kønsfordelt blandt dyrene på marken, så har jeg selv ofte oplevet som kvindelig leder at blive stukket i skoene, at jeg ’bekymrede’ mig for meget om mine medarbejdere. Jeg er blevet kaldt ’mor’. Uden at folk kendte min JTI-profil, har jeg fået skyld for at have meget F, det man kalder for følelser og proces i min profil.

Min pointe er, at det at kære sig om sin flok – sine medarbejdere – også er hård business.

Den oplevelse deler jeg med en del andre dygtige kvindelige ledere i mit netværk. At man meget hurtigt stemples som en ‘bekymret mor’ – en profil F – hvis man er kvinde, og ledelsesstilen ikke er aggressiv nok. Eller man for eksempel er hurtig til at spotte en medarbejder, der er ufokuseret på grund af stress eller kaos i privatlivet.

De, der kender mig, vil vide, at jeg er både målrettet, resultatorienteret og ambitiøs omkring slutproduktet, og ja, jeg har også været med til at fyre eller forflytte medarbejdere, der ikke kunne eller ville levere. Jeg har også været med til at presse medarbejdere med til tider urimelige deadlines. Et folketingsvalg, et stort graverprojekt eller en kampagne er ikke et 8-16-job. Sådan er ledelse også.

Skab selvstændige og begejstrede medarbejdere

Men jeg vil strække mig langt for at undgå aggressiv og konfronterende ledelse.

Jeg har altid været mest optaget af, hvordan man gør en medarbejderflok begejstrede, selvstændige og innovative. Min personlige JTI-profil peger i langt højere grad på innovation og resultat end på proces – og indrømmet, mine præferencer er at udforske nyt og kreativt fremfor at traske rundt i følelser og procesmål. Men min erfaring er, at nytænkning og kreative projekter kun lykkes, når man betragter sin ledelsesrolle mindre som den, der står i spidsen, og mere som den, der danner cirkel omkring medarbejderne. Når medarbejderne selv bærer deres idéer frem.

Min pointe er, at det at kære sig om sin flok – sine medarbejdere – også er hård business.

En Afla-ko-profil til ledelse skaber resultater

En Alfa-ko-profil skaber resultater. Og det at undervurdere sociale færdigheder, intelligens og evne til at holde sit ego tilbage hos en leder, kan være fatalt for medarbejderne og i sidste ende produktet.

Jeg blev så begejstret over endelig at have fundet et ledelsesbegreb, som dækker den særlige egenskab, det er at kunne skabe innovative og motiverende rammer omkring sine medarbejdere.

Hvis du virkelig vil skabe resultater, så find din indre Alfa-ko frem.

Gør som min mandlige bekendte gjorde i detailbranchen og i dag, når han underviser:
”Så kørte jeg lige en alfa-ko på dem, var turen rundt, og så var de ud over stepperne og i fuld gang”

af
, , ,

Kender du jeres grundfortælling?

De fleste virksomheder ved, hvad de sælger. De færreste har sat ord på, hvorfor. Der går meget let – og meget ofte – kuk i udtrykket, når man kommunikerer uden at have styr på sin grundfortælling

 

”Du spørger om alt det, som min bestyrelse burde have spurgt om for længst!”

Reaktionen kom fra en sindig, dygtig og driftig mand fra Mors.

Han står i spidsen for et en ganske stor dansk virksomhed. De har travlt, økonomien følger konjunkturerne og opsvinget. De havde hyret mig for at finde deres grundfortælling. Et forløb, hvor jeg sammen med en gruppe repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle finde helt ind til kernen af deres forretningskoncept.

Vi fik sat ord på deres værdier, kernekunder og deres vigtigste produkt.

Det er en energifyldt proces, hvor de gennem debat, øvelser og massevis af ord på et whiteboard får klarhed over deres primære formål.

Hvad skal deres virksomhed og arbejdsplads kendes på?
Hvorfor er de overhovedet i markedet?

Jeg har efterhånden lavet mange af den slags forløb. Og det er ikke bare slutproduktet, der er værdifuldt. Det er i mindst lige så høj grad processen dertil.

Læs mere om Grundfortælling her

Under hver eneste eneste forløb oplever jeg, at der skabes en ny form for enighed og engagement i gruppen, der deltager. De har fundet fælles ord og fået defineret, hvorfor de er stolte af det, deres virksomhed leverer. Alle trækker i samme retning, og de har fundet et fælles fodslag. En fælles fortælling.

Forbrugere køber på samme følelse, som driver medarbejderne

Ja ja. De fleste i dag har travlt, og i det vigtigste er vel kvaliteten af den varer, man sælger. Men sagen er den, at det, der driver os fremad i vores arbejde, det er følelser. Det er stolthed. Det er glæde. Det er kampgejst. Sommetider er det også lykkerusen over at have løbet et næsten umuligt projekt i mål. Eller have overlevet i en krisetid.

 

Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
– Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

 

Og tankevækkende nok, så er det også den slags følelser, kunderne responderer på, når de vælger en vare blandt tusinde andre på hylderne. De køber sjældent bare et produkt. De køber jeres virksomheds fortælling.

En bil er langt mere end blot funktionaliteten at køre. Det betyder alverden, om den er tysk eller japansk. Er den lille, billig og hurtig eller ligger den tungt på vejen med høj kvalitet og sikkerhed? En liter mælk er ikke bare noget, der skal på havregrynene. Det er viden om, hvornår den er malket. Om koen har gået på græs og haft det godt. Om den er økologisk. Vi som forbrugere – kunder – relaterer til fortællingen og følelserne omkring den i langt højere grad end til produktet.

Det her ved man godt rundt omkring i marketings-landskabet. Og med den digitale virkeligheds tusindvis af kommunikationskanaler og formater, er det gået fra at være nice to have til need to have, hvis man skal nå ud til kunderne.

Kender medarbejderne grundfortællingen?

Jeg kommer ud til en del virksomheder og organisationer med årelange traditioner og en stærkt forankret virksomhedskultur, hvor man stadig ikke har fået nedfældet den fortælling, der skal være fundament for strategierne. Og når vi tager fat, viser det sig næsten hver gang, at medarbejdere såvel som ledelse har divergerende opfattelser af, hvilke værdier og kulturer, der ligger under overfladen.

 

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

 

Der kan for eksempel vise sig at være en afgrund af uenighed om svaret på spørgsmål som:
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?

Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

”Vi skal bare have en hjemmeside, som bringer os up to date,” lyder opgave-formuleringen ofte.

Det er et vidt begreb, skulle jeg hilse og sige.

Og risikoen for at ramme forkert er stor.

Støtter hjemmesiden op om brand og grundfortælling?

En virksomhed, der skal udstråle høj kvalitet, skal for eksempel virkelig overveje, hvordan de laver annoncekampagner med synlige priser og slagtilbud. Mens en virksomhed, der bygger på at være den billigste på markedet vil modarbejde sig selv ved at blive for eksklusiv og lækker i udtrykket.

Der er en stærk identitet og konsekvens i, at dynekæden JYSK har valgt et logo, som nok aldrig vinder en pris for æstetikken. Tøjgiganten H&M har samme fortælling bare i et yngre univers. Trods det, at de sælger mode-tøj på smukke modeller, ser det aldrig rigtig dyrt og lækkert ud i reklamerne og logoet ville formeentlig ikke sælge mange t-shirts som logo-produkt. I den anden ende af skalaen kan Apples eksklusive æble nærmest bruges som dekoration på deres produkter.

Det lyder banalt. Det er det sådan set også. Men der går meget let – og ofte – kuk i udtrykket, når man ikke har styr på sin grundfortælling.

Der går kuk i udtrykket uden en grundfortælling

Også på medarbejdersiden skaber det en masse spredt fægtning, når det kommer til salg og marketing uden at have grundfortællingen manifesteret. Skal virksomheden på de sociale medier – og hvordan? Skal der laves video – og til hvem? Hvad skal den overhovedet bruges til? Og hvad med annoncekampagner i de trykte medier eller nyhedsbreve? Der bruges ustyrlig mange penge på digital branding i øjeblikket. Enhver, der vil noget digitalt, skal have lavet video. Men hvor er parameteret for, om det var pengene værd?

En ting er sikkert: Spredt fægtning er spild af penge!

Og kuk i fortællingen – modstridende budskaber – ophæver hinanden.

100.000 til en eksklusiv brandingvideo og 100.000 til en skyd-efter-benene-annoncekampagne med store gule tilbudsskilte er 200.000 spildte kroner. Fordi de to tiltag trækker i hver deres retning.

Så jeg giver den jyske direktør ret. Bestyrelser bør dvæle ved virksomhedens grundfortælling. Eller de bør presse ledelsen til at gøre det. Fordi der er rigtig god forretning i det.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …

af
, ,

Intuition som redskab til strategisk kommunikation

En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget nyt at byde på. Noget modtageren ikke har set før. Intuition er et effektivt redskab.

”Jeg er journalist, driver et kommunikationsbureau – og jeg holder utrolig meget af fakta og argumenter”

Sådan lød min besynderlige præsentation af mig selv, da jeg forrige weekend sad bænket i en halvcirkel med 26 andre deltagere i København.

Jeg har været på kursus. Den amerikanske guru, Penney Pierce, kom til Danmark, og de 26 eksklusive pladser i hendes cirkel var udsolgt kort efter, de kom til salg. Folk kom til fra Europa og USA for at deltage.

Temaet var: Brug din intuition som et strategisk redskab.

Inden vi går videre, føler jeg et vist behov for at slå fast, at jeg sjældent giver mig af med tal-mystik, krystaller og klanghealing. Og aldrig når det kommer til mit arbejdsliv.

Det er ikke sådan, at jeg har direkte modstand mod det. Jeg er vokset op som hippiebarn en del tid i et kollektiv, hvor det at møde sin skytsengel eller komme i kontakt med tidligere liv blev betragtet som ’helt normalt’. En opvækst, der på mange måder var både fri og fuld af kærlighed, tolerance og selvstændighed. Et værdigrundlag jeg i dag sætter stor pris på.

Intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et effektivt ledelsesredskab

Men jeg har det generelt en kende anstrengt med kvinder (og mænd) 50+ med ravkæder, fynsk dialekt og batikfarvet skjorte, der har været på penduleringskursus og opdaget clearvoyante evner. Jeg læser ikke selvhjælpsbøger, og jeg kan stadig ikke lade være med at fnise, når vi pludselig skal til at kalde Maria for Chloe eller Klaus for Calvin i vores omgangskreds, fordi de har været forbi en nummerolog og har fået sig en ‘ny begyndelse’. Den slags quickfixes er man nok vaccineret imod, når man er vokset op, som jeg er. Og det var – indrømmet – nok årsagen til min lidt mærkværdige præsentation af mig selv der i cirklen.

Well. Det her med intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et redskab, jeg selv har brugt mere eller mindre ubevidst i årevis som leder. Og jeg er bestemt ikke alene. Hos kvinder kalder man det for indfølingsevne. Hos mænd taler man om mavefornemmelse. Og når det kommer til stykket, er mavefornemmelsen udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger, der træffes både på Christiansborg og ledelsesgangene hos virksomhederne.

Kan man sætte mavefornemmelse på formel?

Jeg ved det fra min egen tid som redaktionsleder. Når alle fakta var på bordet, og alle argumenter var lagt frem, skulle der træffes en beslutning. Der skulle afvejes for og imod. Ofte var det mavefornemmelsen, der gjorde udslaget. Hvilken dag skulle vi  breake vores store nyhedssatsning? Ville vi ansætte den ene eller den anden (kvalificerede) kandidat? Hvor på redaktionen skulle resourcerne sættes ind, når den digitale trafik skulle øges?
Det eneste, man reelt kan gøre ved mange af den type spørgsmål, er at kombinere sin erfaring og faglighed med mavefornemmelsen.

Vil du selv blive skarpere på at bruge din mavefornemmelse, kan jeg anbefale dig at følge med her …

Der er heller ingen tvivl om, at selv samme mavefornemmelse ofte har været baggrunden for nogle af de bedste (og sommetider mindst rationelle) beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Min tanke op til dette kursus var:

Kan man sætte denne ’mavefornemmelse’ på formel? Og hvad sker der, hvis man bruger den fuldt bevidst, når der skal træffes nye beslutninger?

Mange virksomheder og medier styres ud fra ‘forældet’ viden. Det kvæler innovationen.

Den amerikanske specialist arbejder med videnskab om hjernen. Og så arbejder hun med energier, frekvenser og intuition. Jeg skal spare dig for den lange version, kære læser. Men én af de pointer, der ramte mig, var, at den venstre hjernehalvdel – altså den rationelle – arbejder ud fra analyser og tidligere erfaringer. Det er logik og gammel viden, der bruges til at konsekvensberegne udfaldet af fremtidige beslutninger. I den højre hjernehalvdel derimod – der hvor kreativitet og intuitionen bor, findes der ingen tidshorisont, og der findes ingen erfaringer eller fortid. Her handler alting kun om nuet. Her arbejder man med innovation. Her skaber man nyt.
Det betyder med andre ord, at alt det, der foregår i den anden hjernehalvdel – altså den logiske venstre –, beror på forældede informationer, der med stor risiko er outdated, når beslutningen skal føres ud i livet.

Vi er altså tilbage ved Søren Kierkegaards filosfiske dilemma fra 1843: ”Livet må forståes baglæns, men må leves forlæns”.

Og problemet – som jeg ser det – i rigtig mange virksomheder, i mediebranchen og på bestyrelsesgangene rundt omkring er, at man stort set kun opererer med den fremgangsmåde, der virker for den venstre hjernehalvdel. Den rationelle. Hvad viser erfaringerne? Hvordan ser forretningsmodellen ud? Hvad kan vi forvente at tjene? Hvad ved vi, der virker?
Spørgsmål, der er gode og nødvendige for at lave en meningsfuld forretning.

Men innovation – det skaber de ikke! Tvært imod. De kvæler den.

Tænk, hvis nogen på redaktionsmødet havde haft modet til helt at nulstille processen og lade journalisterne få kontakt med deres egen intuition

Innovation er lig med indtjening og merværdi

Hvis der er noget, som mediebranchen og langt de fleste virksomheder skriger på i øjeblikket, så er det innovation og nytænking. Men hvis vi hele tiden presser hinanden – vores kolleger, medarbejdere eller bestyrelser – til at bruge venstre hjernehalvdel, så tror da pokker, at den eneste nye ide, der kommer i en redaktionsledelse er, at man kunne ansætte en mere SoMe-medarbjeder for at skabe mere trafik. Med andre ord: Gøre mere af det samme.

Læs også: Om at finde virksomhedens WHY og få styr på sin grundfortælling

Hvor har jeg har ledet mange redaktionsmøder, hvor temaet kørte i ring, fordi vi skulle ideudvikle på, hvordan vi – igen – skulle dække 1. Maj, Juleaften eller Folketinges åbningsdag på en ny og vedkommende måde. Tænk, hvis nogen havde haft modet til helt at nulstille processen og lade holdet af journalister få kontakt med deres egen intuition, så de rent faktisk dækkede noget, som gav mening i nuet – både for dem og sikkert også for deres læsere.

Jeg er overbevist om, at de mest visionære og nyskabende ledere, kunstnere, politikere og videnskabsfolk, som Søren Kierkegaard, Albert Einstein eller Steve Jobs, har tilbragt umådelig meget tid ovre i højre hjernehalvdel. Og sommetider truffet beslutninger, der gik direkte imod den rationelle venstre hjernes regnemaskine. Hvis vi hele tiden gør det rationelt forudsigelige, udretter vi aldrig noget nyt.

Hvordan skelner man mellem wishfull thinking og intuition?

Man behøver ikke have opfundet relativitetsteorien eller Ipad’en for at være intuitiv. Mange af os konsulterer jævnligt højre hjernehalvdel mere eller mindre bevidst. Med øvelse og en vis teoretisk bevidsthed kan man flytte sin mentaltilstand, så intuitionen kommer i spil præcist, når der er brug for den. Man kan træne sig til at skelne mellem de spontane indfald, så det ikke bare er wishfull thinking, der foregår bag de indre gardiner. Bevidst brug af intuition giver mulighed for, at man som leder kan konsultere både den erfaring, der ligger i venstre hjernehalvdel og skifte perspektiv, nulstille processen og se det hele med friske øjne, når det er det, der giver mest mening.

En langt mere produktiv proces.

På en eller anden måde er kommunikation et fag, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på.

Og sådan er det også, når man arbejder med branding og kommunikation. Kommunikation er i sig selv båret af at skulle gå via de ’nyeste’ kanaler og på de ’nyeste’ måder. På en eller anden måde er kommunikation en faglighed, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på. Noget modtageren IKKE har set før.

”Fortæl mig noget, jeg ikke ved” – så er du lykkedes med din kommunikation.

Derfor er der også så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører, der virker så hulens hurtige, og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er, at være forrest på bølgen

Derfor er det så hamrende afgørende, at man er innovativ og hele tiden holder sig i alignment med de nyeste tendenser, når man arbejder med formidling. Det er også forklaringen på, at så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører virker så hulens hurtige og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er at være forrest på bølgen og rapporterer ind til næste hold på stranden. Det er også derfor, så mange journalister brænder sammen i mediebranchen i øjeblikket. Fordi de hele tiden mødes af krav om at skulle være innovative, men de får aldrig lov til at forlade venstre hjernehalvdel. Nå, men det er en anden historie.

Min pointe her er: Hvis man som virksomhed vil skabe en stærk, troværdig og effektiv storytelling. Så skal der fortælles noget nyt. Det skal gøres på en måde, ingen har set før – og det skal handle om noget, som kun er at finde hos denne virksomhed. Derfor er intuition og den professionelle tilgang til at bruge intuitionen fuldstændig afgørende for, om det bliver en succesfuld kommunikation.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …

af