Succes.

Jeg har endnu ikke mødt et menneske, eller en virksomhed, der ikke stræbte efter succes. Men hvad er succes egentlig for en størrelse?

Hvordan måler du den?

Og så 100 millioner kroners spørgsmålet: Hvordan får man succes?

Kort sagt: Findes der en nøgle til succes?

Der findes mennesker, som på en eller anden måde altid oplever at få succes med det, de gør. Deres omgivelser kigger på dem, og funderer over, hvad det præcist er, de kan, som bare gør, at alt hvad de rører ved bliver til guld. Og det er ikke tilfældigt.

Har succesrige mennesker et særligt mindset?

Dr. Robert Holden er en af de personer, der har undersøgt mindsettet hos succesrige mennesker. Og jeg har netop færdiggjort en mastermind i Succes Intelligence hos ham. Det har været seks hæsblæsende måneder.

Nord Communications blev omdannet til et Aps og flyttede ind i større lokaler i en skøn nedlagt butik i Nansensgade midt i det gamle København. Jeg har også nyansat to journalister, og vi har arbejdet intenst med at få skabt en virksomhedskultur, der passer til os:

Et kreativt værksted, hvor fortællinger omsættes til vækst og retning. Både for virksomheder og enkeltpersoner. Desuden er jeg indtrådt i bestyrelsesarbejde i en virksomhed, og min anden bog på forlaget Peoples Press er på vej.

FIND DIN GRUNDFORTÆLLING?

I løbet af de seks måneder, har jeg derfor både arbejdet med mine egne succeskriterier og succes-intelligens på et mere strategisk niveau. Der findes nemlig et mindset, som skaber flere succesoplevelser og ikke mindst energi, glæde og opfyldelse.

Uanset, om det handler om personlig succes eller en virksomhed, der har strategiske vækstmål. Succesintelligens er en muskel, der kan trænes, og som alle kan lære at bruge. Og mange af os ville være både gladere og skabe flere resultater, hvis vi arbejder rigtigt med det.

En følelse af ikke at lykkes

Forskning viser, at rigtig mange (også mennesker, der på overfladen ser succesrige ud) går rundt med en evig fornemmelse af ikke at lykkes. Det er både personligt og på virksomheder, hvor medarbejderne har en nærmest konstant oplevelse af at kæmpe for deres overlevelse. En dyb overbevisning om, at være langt fra målet – mest af alt, fordi ingen helt ved, hvad målet rent faktisk er, og ingen tager sig tid til at stoppe op og betragte succeskriterierne og gøre status. Den slags overbevisninger, gør, at man bliver usikker, ufokuseret og man får en tendens til at hoppe ind og ud af projekter og ideer.

Succes er en oplevelse. En sindstilstand. Et mindset. Det er en sandhed, der bliver selvforstærkende, fordi man med fokus og klarhed bliver endnu bedre til at skabe resultater. Det betyder også, at nøglen til succes ikke er et spørgsmål om hårdt arbejde og mere af det.

Det handler meget mere om evnen til at fokusere. At skabe en bevidsthed omkring egne succeskriterier og bruge dem til at sætte retning.

Hvad er autentiske succeskriterier?

Autentiske succes kriterier er kriterier, der rent faktisk har et impact og fundamental betydning. Når jeg laver grundfortælling arbejder vi med både fortælling og succeskriterier. Selvfølgelig har enhver virksomhed – stor som lille – konkrete vækstmål. Succes måles i salg og omsætning. Men når vi kradser i overfladen ligger der nogle stærkere målsætninger under. Og endnu mere interessant: De succeskriterier, der føles autentiske er ofte procesmål frem for milepæle.

Der er for eksempel forskel på disse to succeskriterier:

At have udgivet en bog

eller

At skrive på en fortælling om …

Da jeg opdagede denne lille forskel i mit eget mindset, kunne jeg pludselig godt forstå, hvorfor det aldrig rigtig havde udløst en dyb langvarig følelse af glæde og succes, da min første bog udkom. Den var virkelig kortvarig for at være helt ærlig. Og den blev hurtigt afløst af en følelse af tomhed. Og for en, som har brugt næsten 10 år på sin første bog, er det alligevel MANGE arbejdstimer, for en kortvarig succesoplevelse.

Da jeg opdagede, at mit autentiske succeskriterie nok i virkeligheden handlede langt mere om, at være i gang med at skrive på en fortælling, som jeg følte var vigtigt at få ud i verden, kunne jeg pludselig mærke følelsen af succes hver eneste dag, mens jeg sad og skrev på min bog nummer to. Jeg blev fokuseret og oplevede en større glæde og energi. Min succes var jo lige nu og her.

Det er lidt det samme, jeg oplever med virksomheder eller enkeltpersoner, når vi arbejder med grundfortælling. For blot at nævne nogle eksempler på succeskriterier og mål, der ligger lige under overfladen på de mere energi-fattige og kortvarige vækstmål:

“Vi vil være en arbejdsplads, hvor medarbejderne elsker at være”

“Vi vil skabe et boligområde med liv og kultur”

“Jeg vil være en leder, som får mine medarbejdere til at bruge deres fulde potentiale”

“Jeg vil lære andre, at skabe en karriere, der passer præcist til dem”

“Jeg vil hjælpe andre med at få et stressfrit liv”

“Jeg vil føle glæde, når jeg arbejder”

Succeskriterier sætter retning

Det her er succeskriterier, som både sætter retning, og som kan mærkes hver eneste dag, hvis bare, vi er opmærksomme på dem. Autentiske succeskriterier er forbundet med  den fortælling man bærer rundt på og genfortæller til sig selv, kunder og medarbejdere. Fortællingen og autentiske succeskriterier er fundamentet for succes.

Når vi ikke kender vores succeskriterier, overforbruger vi vores egne – eller medarbejderes kræfter. Og så er chancen for succes lav.

Jeg tror de fleste medarbejdere kender til en leder, der kaster mange bolde i luften, og skifter kurs før projekterne er ført ud i livet. Sælgeren eller den lille virksomhedsejer, der hele tiden skifter strategi, fordi man jagter kortsigtede resultater.

BRUG DIN VIRKSOMHEDS FORTÆLLING

Jeg ved fra min egen hverdag, at mange dage ender med en oplevelse af at fare rundt som en flue i en flaske, hvor der slukkes brande og løses ad hoc-opgaver, mens de store opgaver – dem der bringer mig i retning af mit dybere formål, har det med at blive sat på venteliste. I hvert fald indtil, jeg flytter min opmærksomhed tilbage til mine autentiske succeskriterier og får renset ud i to-do listen og skabt fokus.

Første trin mod autentisk succes

Et af de første trin til at træne din egen succesintelligens er at afsøge de succeskriterier, der driver dig eller din virksomhed lige nu. Altså dem, der ligger under målet om vækst. De autentiske succeskriterier.

Begynd med en lille liste:

Hvad er succes for mig personligt?

For virksomheden?

Eller for denne ene dag, eller dette møde?

Der er selvfølgelig en masse andre teorier og øvelser, når man træner sin succesintelligens. Men det er som med Kaizen – de små bitte trin – dem du kan overskue at tage her og nu, der sætter gang i udviklingen.

De fleste virksomheder ved, hvad de sælger. De færreste har sat ord på, hvorfor. Der går meget let – og meget ofte – kuk i udtrykket, når man kommunikerer uden at have styr på sin grundfortælling

 

”Du spørger om alt det, som min bestyrelse burde have spurgt om for længst!”

Reaktionen kom fra en sindig, dygtig og driftig mand fra Mors.

Han står i spidsen for et en ganske stor dansk virksomhed. De har travlt, økonomien følger konjunkturerne og opsvinget. De havde hyret mig for at finde deres grundfortælling. Et forløb, hvor jeg sammen med en gruppe repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle finde helt ind til kernen af deres forretningskoncept.

Vi fik sat ord på deres værdier, kernekunder og deres vigtigste produkt.

Det er en energifyldt proces, hvor de gennem debat, øvelser og massevis af ord på et whiteboard får klarhed over deres primære formål.

Hvad skal deres virksomhed og arbejdsplads kendes på?
Hvorfor er de overhovedet i markedet?

Jeg har efterhånden lavet mange af den slags forløb. Og det er ikke bare slutproduktet, der er værdifuldt. Det er i mindst lige så høj grad processen dertil.

Læs mere om Grundfortælling her

Under hver eneste eneste forløb oplever jeg, at der skabes en ny form for enighed og engagement i gruppen, der deltager. De har fundet fælles ord og fået defineret, hvorfor de er stolte af det, deres virksomhed leverer. Alle trækker i samme retning, og de har fundet et fælles fodslag. En fælles fortælling.

Forbrugere køber på samme følelse, som driver medarbejderne

Ja ja. De fleste i dag har travlt, og i det vigtigste er vel kvaliteten af den varer, man sælger. Men sagen er den, at det, der driver os fremad i vores arbejde, det er følelser. Det er stolthed. Det er glæde. Det er kampgejst. Sommetider er det også lykkerusen over at have løbet et næsten umuligt projekt i mål. Eller have overlevet i en krisetid.

 

Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
– Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

 

Og tankevækkende nok, så er det også den slags følelser, kunderne responderer på, når de vælger en vare blandt tusinde andre på hylderne. De køber sjældent bare et produkt. De køber jeres virksomheds fortælling.

En bil er langt mere end blot funktionaliteten at køre. Det betyder alverden, om den er tysk eller japansk. Er den lille, billig og hurtig eller ligger den tungt på vejen med høj kvalitet og sikkerhed? En liter mælk er ikke bare noget, der skal på havregrynene. Det er viden om, hvornår den er malket. Om koen har gået på græs og haft det godt. Om den er økologisk. Vi som forbrugere – kunder – relaterer til fortællingen og følelserne omkring den i langt højere grad end til produktet.

Det her ved man godt rundt omkring i marketings-landskabet. Og med den digitale virkeligheds tusindvis af kommunikationskanaler og formater, er det gået fra at være nice to have til need to have, hvis man skal nå ud til kunderne.

Kender medarbejderne grundfortællingen?

Jeg kommer ud til en del virksomheder og organisationer med årelange traditioner og en stærkt forankret virksomhedskultur, hvor man stadig ikke har fået nedfældet den fortælling, der skal være fundament for strategierne. Og når vi tager fat, viser det sig næsten hver gang, at medarbejdere såvel som ledelse har divergerende opfattelser af, hvilke værdier og kulturer, der ligger under overfladen.

 

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

 

Der kan for eksempel vise sig at være en afgrund af uenighed om svaret på spørgsmål som:
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?

Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

”Vi skal bare have en hjemmeside, som bringer os up to date,” lyder opgave-formuleringen ofte.

Det er et vidt begreb, skulle jeg hilse og sige.

Og risikoen for at ramme forkert er stor.

Støtter hjemmesiden op om brand og grundfortælling?

En virksomhed, der skal udstråle høj kvalitet, skal for eksempel virkelig overveje, hvordan de laver annoncekampagner med synlige priser og slagtilbud. Mens en virksomhed, der bygger på at være den billigste på markedet vil modarbejde sig selv ved at blive for eksklusiv og lækker i udtrykket.

Der er en stærk identitet og konsekvens i, at dynekæden JYSK har valgt et logo, som nok aldrig vinder en pris for æstetikken. Tøjgiganten H&M har samme fortælling bare i et yngre univers. Trods det, at de sælger mode-tøj på smukke modeller, ser det aldrig rigtig dyrt og lækkert ud i reklamerne og logoet ville formeentlig ikke sælge mange t-shirts som logo-produkt. I den anden ende af skalaen kan Apples eksklusive æble nærmest bruges som dekoration på deres produkter.

Det lyder banalt. Det er det sådan set også. Men der går meget let – og ofte – kuk i udtrykket, når man ikke har styr på sin grundfortælling.

Der går kuk i udtrykket uden en grundfortælling

Også på medarbejdersiden skaber det en masse spredt fægtning, når det kommer til salg og marketing uden at have grundfortællingen manifesteret. Skal virksomheden på de sociale medier – og hvordan? Skal der laves video – og til hvem? Hvad skal den overhovedet bruges til? Og hvad med annoncekampagner i de trykte medier eller nyhedsbreve? Der bruges ustyrlig mange penge på digital branding i øjeblikket. Enhver, der vil noget digitalt, skal have lavet video. Men hvor er parameteret for, om det var pengene værd?

En ting er sikkert: Spredt fægtning er spild af penge!

Og kuk i fortællingen – modstridende budskaber – ophæver hinanden.

100.000 til en eksklusiv brandingvideo og 100.000 til en skyd-efter-benene-annoncekampagne med store gule tilbudsskilte er 200.000 spildte kroner. Fordi de to tiltag trækker i hver deres retning.

Så jeg giver den jyske direktør ret. Bestyrelser bør dvæle ved virksomhedens grundfortælling. Eller de bør presse ledelsen til at gøre det. Fordi der er rigtig god forretning i det.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …

En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget nyt at byde på. Noget modtageren ikke har set før. Intuition er et effektivt redskab.

”Jeg er journalist, driver et kommunikationsbureau – og jeg holder utrolig meget af fakta og argumenter”

Sådan lød min besynderlige præsentation af mig selv, da jeg forrige weekend sad bænket i en halvcirkel med 26 andre deltagere i København.

Jeg har været på kursus. Den amerikanske guru, Penney Pierce, kom til Danmark, og de 26 eksklusive pladser i hendes cirkel var udsolgt kort efter, de kom til salg. Folk kom til fra Europa og USA for at deltage.

Temaet var: Brug din intuition som et strategisk redskab.

Inden vi går videre, føler jeg et vist behov for at slå fast, at jeg sjældent giver mig af med tal-mystik, krystaller og klanghealing. Og aldrig når det kommer til mit arbejdsliv.

Det er ikke sådan, at jeg har direkte modstand mod det. Jeg er vokset op som hippiebarn en del tid i et kollektiv, hvor det at møde sin skytsengel eller komme i kontakt med tidligere liv blev betragtet som ’helt normalt’. En opvækst, der på mange måder var både fri og fuld af kærlighed, tolerance og selvstændighed. Et værdigrundlag jeg i dag sætter stor pris på.

Intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et effektivt ledelsesredskab

Men jeg har det generelt en kende anstrengt med kvinder (og mænd) 50+ med ravkæder, fynsk dialekt og batikfarvet skjorte, der har været på penduleringskursus og opdaget clearvoyante evner. Jeg læser ikke selvhjælpsbøger, og jeg kan stadig ikke lade være med at fnise, når vi pludselig skal til at kalde Maria for Chloe eller Klaus for Calvin i vores omgangskreds, fordi de har været forbi en nummerolog og har fået sig en ‘ny begyndelse’. Den slags quickfixes er man nok vaccineret imod, når man er vokset op, som jeg er. Og det var – indrømmet – nok årsagen til min lidt mærkværdige præsentation af mig selv der i cirklen.

Well. Det her med intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et redskab, jeg selv har brugt mere eller mindre ubevidst i årevis som leder. Og jeg er bestemt ikke alene. Hos kvinder kalder man det for indfølingsevne. Hos mænd taler man om mavefornemmelse. Og når det kommer til stykket, er mavefornemmelsen udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger, der træffes både på Christiansborg og ledelsesgangene hos virksomhederne.

Kan man sætte mavefornemmelse på formel?

Jeg ved det fra min egen tid som redaktionsleder. Når alle fakta var på bordet, og alle argumenter var lagt frem, skulle der træffes en beslutning. Der skulle afvejes for og imod. Ofte var det mavefornemmelsen, der gjorde udslaget. Hvilken dag skulle vi  breake vores store nyhedssatsning? Ville vi ansætte den ene eller den anden (kvalificerede) kandidat? Hvor på redaktionen skulle resourcerne sættes ind, når den digitale trafik skulle øges?
Det eneste, man reelt kan gøre ved mange af den type spørgsmål, er at kombinere sin erfaring og faglighed med mavefornemmelsen.

Vil du selv blive skarpere på at bruge din mavefornemmelse, kan jeg anbefale dig at følge med her …

Der er heller ingen tvivl om, at selv samme mavefornemmelse ofte har været baggrunden for nogle af de bedste (og sommetider mindst rationelle) beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Min tanke op til dette kursus var:

Kan man sætte denne ’mavefornemmelse’ på formel? Og hvad sker der, hvis man bruger den fuldt bevidst, når der skal træffes nye beslutninger?

Mange virksomheder og medier styres ud fra ‘forældet’ viden. Det kvæler innovationen.

Den amerikanske specialist arbejder med videnskab om hjernen. Og så arbejder hun med energier, frekvenser og intuition. Jeg skal spare dig for den lange version, kære læser. Men én af de pointer, der ramte mig, var, at den venstre hjernehalvdel – altså den rationelle – arbejder ud fra analyser og tidligere erfaringer. Det er logik og gammel viden, der bruges til at konsekvensberegne udfaldet af fremtidige beslutninger. I den højre hjernehalvdel derimod – der hvor kreativitet og intuitionen bor, findes der ingen tidshorisont, og der findes ingen erfaringer eller fortid. Her handler alting kun om nuet. Her arbejder man med innovation. Her skaber man nyt.
Det betyder med andre ord, at alt det, der foregår i den anden hjernehalvdel – altså den logiske venstre –, beror på forældede informationer, der med stor risiko er outdated, når beslutningen skal føres ud i livet.

Vi er altså tilbage ved Søren Kierkegaards filosfiske dilemma fra 1843: ”Livet må forståes baglæns, men må leves forlæns”.

Og problemet – som jeg ser det – i rigtig mange virksomheder, i mediebranchen og på bestyrelsesgangene rundt omkring er, at man stort set kun opererer med den fremgangsmåde, der virker for den venstre hjernehalvdel. Den rationelle. Hvad viser erfaringerne? Hvordan ser forretningsmodellen ud? Hvad kan vi forvente at tjene? Hvad ved vi, der virker?
Spørgsmål, der er gode og nødvendige for at lave en meningsfuld forretning.

Men innovation – det skaber de ikke! Tvært imod. De kvæler den.

Tænk, hvis nogen på redaktionsmødet havde haft modet til helt at nulstille processen og lade journalisterne få kontakt med deres egen intuition

Innovation er lig med indtjening og merværdi

Hvis der er noget, som mediebranchen og langt de fleste virksomheder skriger på i øjeblikket, så er det innovation og nytænking. Men hvis vi hele tiden presser hinanden – vores kolleger, medarbejdere eller bestyrelser – til at bruge venstre hjernehalvdel, så tror da pokker, at den eneste nye ide, der kommer i en redaktionsledelse er, at man kunne ansætte en mere SoMe-medarbjeder for at skabe mere trafik. Med andre ord: Gøre mere af det samme.

Læs også: Om at finde virksomhedens WHY og få styr på sin grundfortælling

Hvor har jeg har ledet mange redaktionsmøder, hvor temaet kørte i ring, fordi vi skulle ideudvikle på, hvordan vi – igen – skulle dække 1. Maj, Juleaften eller Folketinges åbningsdag på en ny og vedkommende måde. Tænk, hvis nogen havde haft modet til helt at nulstille processen og lade holdet af journalister få kontakt med deres egen intuition, så de rent faktisk dækkede noget, som gav mening i nuet – både for dem og sikkert også for deres læsere.

Jeg er overbevist om, at de mest visionære og nyskabende ledere, kunstnere, politikere og videnskabsfolk, som Søren Kierkegaard, Albert Einstein eller Steve Jobs, har tilbragt umådelig meget tid ovre i højre hjernehalvdel. Og sommetider truffet beslutninger, der gik direkte imod den rationelle venstre hjernes regnemaskine. Hvis vi hele tiden gør det rationelt forudsigelige, udretter vi aldrig noget nyt.

Hvordan skelner man mellem wishfull thinking og intuition?

Man behøver ikke have opfundet relativitetsteorien eller Ipad’en for at være intuitiv. Mange af os konsulterer jævnligt højre hjernehalvdel mere eller mindre bevidst. Med øvelse og en vis teoretisk bevidsthed kan man flytte sin mentaltilstand, så intuitionen kommer i spil præcist, når der er brug for den. Man kan træne sig til at skelne mellem de spontane indfald, så det ikke bare er wishfull thinking, der foregår bag de indre gardiner. Bevidst brug af intuition giver mulighed for, at man som leder kan konsultere både den erfaring, der ligger i venstre hjernehalvdel og skifte perspektiv, nulstille processen og se det hele med friske øjne, når det er det, der giver mest mening.

En langt mere produktiv proces.

På en eller anden måde er kommunikation et fag, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på.

Og sådan er det også, når man arbejder med branding og kommunikation. Kommunikation er i sig selv båret af at skulle gå via de ’nyeste’ kanaler og på de ’nyeste’ måder. På en eller anden måde er kommunikation en faglighed, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på. Noget modtageren IKKE har set før.

”Fortæl mig noget, jeg ikke ved” – så er du lykkedes med din kommunikation.

Derfor er der også så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører, der virker så hulens hurtige, og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er, at være forrest på bølgen

Derfor er det så hamrende afgørende, at man er innovativ og hele tiden holder sig i alignment med de nyeste tendenser, når man arbejder med formidling. Det er også forklaringen på, at så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører virker så hulens hurtige og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er at være forrest på bølgen og rapporterer ind til næste hold på stranden. Det er også derfor, så mange journalister brænder sammen i mediebranchen i øjeblikket. Fordi de hele tiden mødes af krav om at skulle være innovative, men de får aldrig lov til at forlade venstre hjernehalvdel. Nå, men det er en anden historie.

Min pointe her er: Hvis man som virksomhed vil skabe en stærk, troværdig og effektiv storytelling. Så skal der fortælles noget nyt. Det skal gøres på en måde, ingen har set før – og det skal handle om noget, som kun er at finde hos denne virksomhed. Derfor er intuition og den professionelle tilgang til at bruge intuitionen fuldstændig afgørende for, om det bliver en succesfuld kommunikation.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …

Om at finde THE BIG WHY og få styr på sin virksomheds fortælling

#kontortid #elskerlivetsomselvstændig

Tjek ind på facebook eller instagram. Og jeg kan næsten så sikkert som præstens ’Amen’ i kirken se frem til et post i en eller anden variant af dette fra en selvstændig i netværket.

Hvad tænker du, når du ser den slags?

”Gid det var mig?”

”Hun må have en mand, der tjener godt…” (Hvorfor er det i øvrigt altid kvinder, der poster den slags?!)

Eller:

”Kan det virkelig lade sig gøre at leve af at sidde på en café med sin computer?”

Jeg tænker oftest det sidste (og sommetider det næstsidste). Men nu er jeg også tilpas kedelig, old school og rødstrømpe-agtig, når det kommer til det der med at gå på arbejde og tjene penge. Visualiseringer, yoga og stenrige ægtemænd er i hvert fald ikke en træfsikker strategi, hvis man skal have styr på økonomien, er min tørre konstatering.

Jeg har været selvstændig i knapt to år nu. Sprang fra et velbetalt og spændende lederjob i mediebranchen, fordi jeg havde en masse ideer og tanker i hovedet, jeg ville teste af. Fordi jeg havde trang til at skabe noget på mine egne præmisser. Men mest af alt, fordi jeg trængte til at kende min egen markedsværdi.

Hvad er min markedsværdi, når titler, habit-jakken og den fine mediebyline er skrællet væk?

Hvad er mine ideer, mine fortælle-evner og min indsigt i digital produktion reelt værd for dem, der skal betale?

Hvad sker der, når man træder ned fra piedestalen og tager de ideer frem, som blev udviklet over en flaske-øl en sen nattetime på et brunt værtshus, pudser dem af og omsætter dem til en forretningsplan?

Når man går fra ”Vi kunne tjene kassen på den ide!” til ”Okay, så hvordan kommer vi videre, og hvor meget vil du satse på det?”.

Et spændende eksperiment, som nok passer perfekt til at være fyldt 40 og have sat sin (sidste) efternøler af ved den danske folkeskole.

Som hundehvalpe i dyb nattesøvn hen over tastaturet

Nå, men siden har jeg haft alt, alt for travlt til at kunne nå at lave Facebook posts med cafe latte, dyrke yoga og visualisere særlig meget. Opgaverne er landet på mit dørtrin, og jeg har pisket af sted for at holde trit med kunder, netværke så nye kom til og hele tiden justere min virksomhed, så den passer med det marked, jeg opererer i. Der skulle ansættes folk, der skulle beregnes priser, og der skulle overholdes deadlines. Alt sammen noget, jeg er utroligt taknemmelig og ydmyg over at få lov at opleve.

Men denne sommer bad jeg min nyansatte kommunikationsmedarbejder kigge lidt på hjemmesiden. Vores egen altså.

”Hvad skal der stå på Om-siden?” spurgte hun.

”Og hvorfor blogger du ikke selv?”

”Det sker heller ikke meget på facebook og Instagram for dig!” konstaterede hun lidt senere.

DYBT indre suk.
(Tænk dig goddammit om, inden du ansætter en medarbejder så ung og frisk i hjernen, at du kunne være hendes mor …)

En aften åbnede jeg computeren og klikkede ind. Hænderne lå som hundehvalpe i dyb nattesøvn hen over tastaturet. Intet skete. De rokkede ikke engang så meget som en lillefinger trods hårde kommandoer fra hjernen. Kan hænder egentlig besvime?

Hjemmesiden – altså min bureau-side – har nu stået ufærdig og piv-åben med “bla … bla …”-tekster allevegne i flere uger. Det hjalp heller ikke, at jeg bad min dygtige medarbejder om bare lige at skrive lidt foreløbig tekst. Det, synes hun, var en decideret dårlig ide.

”Tror du ikke, du er nødt til at gøre det selv, altså når det nu er det, du gør for alle andre?”

Det gik op for mig, at alt det, jeg giver til mine kunder, er det, jeg giver mindst af til mig selv.

Skab fortællinger, så kunderne forstår hvad i sælger

Jeg lever af at skabe fortællinger om andre. Det tager mig sjældent mere end nogle få timer hos en virksomhed, så ved jeg, hvad det er for en fortælling, der ligger bag dem, og jeg ved, hvordan den skal omsættes, så deres kunder fatter interesse. Derfra tager det mig ingen tid at få styr på teksterne til deres hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve.

Jeg kan fortælle mine kunder, om deres logo og design støtter op om deres fortælling, og hvad der er no-go i forhold til deres kommunikation. Jeg kan lave manus og processtyre deres brandingvideo. Jeg kan endda skrive ledernes blogindlæg og recitere deres egne ord, så de ved, hvad de skal sige, når en journalist ringer for at interviewe dem. Alt er i flow.

I det hele taget er jeg mine kunders ’Svare-Sara’, som de kan ringe til og få en mening om alt lige fra layout og design til kampagne-strategi, fordi jeg kender deres grundfortælling.

Jeg er også ved at færdiggøre en personlig fortælling i bogform på et forlag. Jeg har arbejdet igennem 10 år med en mands fortælling og kender den efterhånden så godt, at han nærmest bliver forskrækket, når jeg sommetider minder ham om, hvordan hans liv var dengang.

Men den fortælling, jeg tilsyneladende ikke helt har fået hold på endnu, det er min egen virksomheds fortælling.

Kend dit WHY

Inden for branding taler man i disse år om THE BIG WHY. Først når en virksomhed kender sit eget WHY, bliver den i stand til at kommunikere autentisk med sine kunder. Inden for ledelse taler man rigtig meget om autentisk ledelse. Det er samme princip. Kend dig selv – så kan du agere autentisk og troværdigt. Så skaber du følgere.

Find your WHY or DIE, lyder det dramatisk i den nye digitale medie-verden.

Derfor sidder jeg nu her med min kaffe og en croissant og forsøger at abstrahere fra det faktum, at jeg ikke arbejder på noget, der kan faktureres videre. At jeg ikke skriver på andres fortælling. Men min egen.

En virksomhed er aldrig bare et produkt

Jeg blev selvstændig, fordi jeg elsker fortællinger. Fordi en virksomhed aldrig bare er et produkt. Det er altid en stærk historie om drømme, længsler og stærke visioner, der ligger bag et forretningskoncept. Der er altid nogle, som har haft noget på spil og har satset. Og for mig er der ikke noget mere fantastisk end at folde den fortælling ud.

Så her er mit WHY

Danske virksomheder er en skattekiste af ufortalte historier. Og ofte møder jeg ledere og iværksættere, som føler sig misforstået af deres kunder, fordi de aldrig får fortalt om andet end deres produkt. Kunderne aner ikke, hvilke anstrengelser og værdier, der ligger bag det produkt, de køber – eller som de måske undlader at købe.

En fortælling skal ud der, hvor den rammer de rigtige. Sommetider er den en lang og tung papir-printet bog. Sommetider er det på en hjemmeside-tekst, et blogpost eller et nyhedsbrev. Sommetider er det i korte glimt, et billede eller en video på de sociale medier, og sommetider er det helt akustisk fremmøde til et seminar eller et foredrag.

START WITH WHY, skrev brandingguruen og bestsellerforfatteren Simon Sinek.

Mit WHY er, at jeg stiftede min virksomhed for at hjælpe andre virksomheder med at finde deres WHY