Det sjælelige, eller åndfulde er sjældent noget, man tager med i betragtningerne på virksomheder og organisationer. Det er en skam. Det er en stærk drivkraft, hvis man vil skabe goodwill og synlighed.

Hos NORD Communications arbejder vi med virksomheder og enkeltpersoners branding og kommunikation – deres omdømme kunne man sige på godt dansk. Det er både et spørgsmål om at finde den fortælling, som modtageren vil tage positivt imod og skabe de kanaler, der rammer dem.

Kommunikation og branding er en arena, hvor meget har forandret sig på kort tid, og hvor de metoder, vi brugte for få år siden allerede er forældede.

 

Fra push til pull-salg

Med det bombardement af medier, kanaler og informationer, vi udsættes for hver eneste dag, er der skabt, hvad jeg kalder et informations-overload. Virksomheder, politikere og organisationer skal selv begynde at opføre sig som medier – og stadig flere har lært lektien. Vi ser tendenserne først hos de yngre mediebrugere. For eksempel influencerne, som reelt har større rækkevidde end de fleste nyhedsmedier, ugeblade og magasiner.

Det positive ved denne udvikling er, at alt både kommunikation, salg og marketing i øjeblikket går fra pushtil pull. Altså fra at tro, at vi kan oversvømme forbrugeren med annoncer og kampagner om vores produkt, skal vi i stedet skabe noget indhold, som gør, at de selv tiltrækkes. Man taler om content marketing. Men det content, vi producerer er bestemt ikke ligegyldigt. Det skal have virkelig høj værdi, for at fungere. Vi skal med andre ord gøre os så interessante og værdifulde, at forbrugerne selv opsøger os.

 

Fintpudsede kampagner mister deres effekt

Forbrugeren i dag – mennesker – vil ikke lyves for med glittede og fintpudsede kampagner og reklamer. De tider er endegyldigt ovre. Virksomheder, enkeltpersoner eller hvem som helst, der ønsker opmærksomhed fra mængden er nødt til at have et ærligt budskab og en autentisk fortælling, der giver mening for modtageren.

Nettet flyder over af fup og fiduser, og forbrugeren i dag er top trænet i at hoppe videre. Det er ligegyldigt, hvor mange tv-reklamer, busannoncer og google adds der dukker op i vores synsfelt  – hvis budskabet ikke giver mening eller værdi for os, så scroller vi videre. Jeg kalder det for reklame- og spin-resistens. Og det er udpræget især blandt yngre mennesker.

Spiritualitet og det sjælelige handler for mig at se om at søge efter den højere mening bag en konkret ting eller handling. Om det store biddrag til verden og alt det, der driver os eller en virksomhed eller en organisation. Vi har i Danmark haft en underlig blufærdighed, når det kom til det spirituelle – særligt i det offentlige rum. Så har det ofte været forbundet med enten skøre nyreligiøse bevægelser i Thy og omegn eller klanghealere fra Fyn.

Men spiritualitet og den højere mening er langt mere kraftfuldt, hvis man bruger den alvorligt – også når man kommunikerer.

 

Hotel med sjæl og ludospil

Forestil dig et hotel, der helt ærligt og åbent har en ambition om at skabe en kærlig ramme om deres gæster. En følelse af, at der er kælet for detaljerne, så man kan føle sig hjemme – fremfor bare at overholde standarter til prisen. En kærlig ramme, kan være alt lige fra indretning, den mad, der serveres, til personalets omgang med gæsterne.

I Sverige besøgte jeg et fint hotel for nyligt, hvor de netop havde mistet en stjerne, fordi hotelledelsen havde truffet det valg at fjerne tv’et fra værelserne. Stjernerne, der går fra 1-5 uddeles efter faste standarter, for eksempel tv på værelset. Men her havde man i stedet indrettet værelserne med hylder med gamle bræt-spil, legetøj og gode krimier. Det havde en fantastisk effekt, allerede når man trådte ind på hotelværelset. Alene synet af de slidte bogrygge på krimierne og de skønne retrobilleder på forsiden af spilæskerne fra 1960’erne og 70-erne gav mig lyst til tage dem ned fra hylden og fordybe mig i et spil Ludo.

Ejeren af hotellet var drevet af en dyb værdi om at skabe mere nærvær både i sit eget og andres liv. Derfor var det også hans vigtigste budskab, at en familieferie, eller en kæresteweekend skulle tilbringes i nærvær, uden tv (som i øvrigt efterhånden er totalt overflødigt, fordi vi i dag alle har vores egne devises med) – og så fravalgte han den ’stjerne’ og de turister, som kun søger hotel efter antal stjerner.

Alle steder på hotellet og i naturen omkring, havde man indrettet små stationer, som inspirerede til nærvær og privacy. Hotellet er fuldt booket, trods den manglende stjerne og relativt høje priser. Et hotel, hvor man ved, at de har taget stilling til de værdier, der driver indehaverne – deres sjæl er med, og de er bevidste om deres bidrag til verden.

Ville det have betydning for dit valg, når du booker din ferie?

 

Kød med kærlighed

Eller hvad med landmanden, der ikke bare fokuserer på, at levere billigt kød i rigelige mængder, men som også er drevet af kærlighed til dyrene og respekt for deres opvækst og klimaet. Vi har set en lille revolution med de økologiske landbrug i 1980’erne og 90’erne, men i bund og grund er det stadig respektløse kødfabrikker, der blot leverer kød uden kemikalier til forbrugerne. Få tog Alternativets forslag om kødfri dage i det offentlige alvorligt, da det kom frem. Men som kødproducent skal man have skyklapperne umanerlig godt lukket til for ikke at anerkende, at man skal skrue sin produktion sammen på ny, hvis man vil have samme plads i køledisken i fremtiden.

Antallet af veganere og vegetarer er skyhøjt blandt de yngre generationer – og nej, jeg tror, man gør regnskabet grueligt forkert op, hvis man tror, de unge vokser fra det. De er vokset op i det største politiske projekt i nyere tid, med en folkeskole, der har haft klima og miljø øverst på dagsordenen i stort set alle fag. Den svenske skolepige Greta Thunberg er kun begyndelsen.

Vi kommer til at se en generation af voksne, der er drevet af helt andre ting end profit om ganske få år. Denne bevægelse ikke bare er båret af ren og skær overlevelse. Den er båret af en kærlighed til jorden, dyrene og naturen. Og de virksomheder og politikere, der er tonedøve over for dette vil simpelthen forsvinde, hvilket vi så med al tydelighed ved det netop overståede folketingsvalg.

 

Et kærligt bidrag skaber goodwill

Og så er vi tilbage ved det spirituelle. Sjælen. Det handler i høj grad om, hvad der virkelig driver os som mennesker, om det, der kalder på os. Om vores biddrag til verden og hinanden.

Kærlighed og højere mening er langt mere motiverende og langtidsholdbare drivkræfter end pris og besparelse, både når det kommer til at skabe goodwill og pleje omdømme hos forbrugeren – salg og branding.

Hos NORD Communications går vi altid efter at se det større biddrag til verden, den højere mening. Det er uanset, om det er enkeltpersoner, små selvstændige eller organisationer og store virksomheder. Ofte starter vi med at finde grundfortællingen – og det er en proces, hvor vi både arbejder med målgruppe, kerneprodukt og analyse som i traditionel kommunikation, men i lige så høj grad afsøger de dybere mere spirituelle værdier. Vi indfanger sjælen i organisationen eller virksomheden.

Det er her det hele begynder. Det er summen af det, vi gør bedst, vores dybeste værdier, ambitioner og drømme. Det er her, honningkrukken ligger, hvis man vil trække andre mennesker til og fastholde deres interesse.

Vi bruger visualisering og intuition og begreber som sjæl og næstekærlighed. Både, når vi arbejder for kunder, men også når vi udvikler på vores eget brand og virksomhed. Og helt ærligt. Det er sjovt, helhjertet, meningsfuldt og indbringende.

Og succesraten er høj, når man tør vise tillid og lytte til sin sjæl og intuition.

Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd  til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.

Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.

Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.

Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.

Opskrift på den perfekte overskrift

Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.

MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.

Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.

Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.

”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”

Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.

Om at skrive digitale artikler

Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.

Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.

Kun ét godt råd til digitale artikler

Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.

Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.

Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?

Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?

Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?

Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.

Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?

Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.

Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.

Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.

Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?

Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …

Det at skrive en bog er i lange perioder en uproduktiv proces. Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der, hvor dine kreative ideer opstår.

 

”Nå ja, men det handler vel også om lige at komme ind i ’The Zone’ – er det ikke sådan, det er med jeres typer?” sagde min bogholder i dag. Det er min første dag efter ferien, kroppen skriger på sit daglige glas kølig rosé, og jeg er ramt af en gedigen gang efter-ferie-depression.

Luften står stille her på kontoret, hvor jeg stirrer tomt ud i luften – altså efter at have mugget og klaget min nød, først til min bogholder og siden mit personale.

 

Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der hvor dine kreative ideer opstår.

 

Selvom jeg som forfatter og leder i N-ORD Kommunikation langt hen ad vejen har skabt et arbejdsliv, der passer til mig og min genizone, så er jeg denne dag bare ikke i ’The Zone’.

Ikke endnu i hvert fald.

Det der med at finde ind til den mentale tilstand, hvor man kan fortælle historier og fingrene flyver hen over tastaturet, mens tiden står stille. Det tager altid lidt tid for mig.

Deadline til jul

Hjernen skal have lov til at finde og skabe fortællingen før ordene kan finde vej til computerskærmen. Og først skal den have gennemtænkt alle mulige og umulige ligegyldigheder, som absolut intet har med arbejdet at gøre.

Jeg er travlt optaget af min næste bog. En true-crime-beretning om narkoforbrydelser i Danmark. Eller det vil sige: Jeg er travlt optaget af, at den har deadline til jul, og den derfor skal skrives færdig.

Læs også: Kender du virksomhedens grundfortælling?

Og jeg skal se at komme ind i ’The Zone’ i en hulens fart, siger jeg til mig selv og trommer med fingrene i bordet.

Jeg har aldrig før tænkt over, at fortællingen og skrivelysten ligger i en særlig mental zone. Men min bogholder har en ret god pointe. Skriveblokeringer, kaldte man det i sin tid, da jeg blev uddannet journalist, og man sad der foran skærmen og ikke lige kunne få det til at glide.

I de år, jeg sad som leder i journalistbranchen, fik jeg aldrig skrevet en linie på den bog, som jeg kæmpede med at få færdig. Jeg troede det var skriveblokeringer, der bremsede mig. Jeg nåede så langt ud, at jeg troede, at jeg helt havde mistet min kreativitet og evnen til at skrive historier. Mere end 10 år gik der, før jeg erkendte, at jeg måtte stoppe op og skabe et arbejdsliv med helt andre rammer, hvis min bog skulle være færdig.

Læs også: SMUGLER – Fra hippie til hashbagmand

Det er ikke skriveblokeringer …

Det, jeg kæmpede med, havde intet med blokering at gøre. Det ved jeg i dag. Det handler om at have et arbejdsliv, hvor der er plads til mine kreative processer. En fortælling bliver skabt i hovedet. Længe inden, jeg sætter mig til tastaturet, og derfor arbejder min hjerne – også når jeg ikke synes, jeg gør det. ’The Zone’ som min bogholder kalder det, er ikke et sted, hvor jeg er lige produktiv i alle mine arbejdstimer. Når jeg skal have adgang til min kreativitet, så kan jeg ikke samtidig sidde med kalender i excel-ark, redaktionsmøder og åben strategi. Jeg kan ikke lægge den kreative del af mit arbejde ind i et rationelt skema, for det er ikke sådan, min kreativitet fungerer.

Derfor har jeg tilrettelagt mit arbejdsliv sådan i dag, at jeg i nogle perioder laver undervisning, workshops, kommunikation og strategi og leder mine dygtige medarbejdere. Her er jeg ekstrovert, rationel og fuld af ord, sjov og mødetider. Og i andre perioder, slipper jeg produktionen i bureauet, slukker telefonen, dropper de sjove bemærkninger og gemmer mig i min skurvogn i haven for at skrive bog.

Det er først, når jeg giver helt slip på tiden, og tillader mig selv at være lige der, hvor jeg er i nuet – doven, ugidelig, uproduktiv, introvert og asocial – at lysten til at skabe noget opstår. Sådan er det for mig

Det er den tilstand, min bogholder kalder ‘The Zone”.

Som at krybe gennem et alt for smalt hul i en klippevæg

Jeg skal mases langsomt ind i min fortælling. Som når man kryber ind gennem et lidt for smalt hul i en klippevæg på vej mod en dyb underjordisk grotte. Det er ikke nogen særlig rar proces. Det er ukomfortabelt og klaustrofobisk. Kroppen har slet ikke lyst, og det kan føles helt unaturligt at skulle mases ind igennem så lille et hul.

Efterhånden som man aser og maser sig igennem åbningen, og man endelig når helt ned i grotten, har kroppen på forunderlig vis tilpasset sig størrelsesforholdene og øjnene har vænnet sig til mørket.

Her er der pludselig fuld fokus og alle sanser er koncentreret om den fortælling, der springer frem i hovedet. Her glemmer man at spise, og benene sover, fordi de har ligget for længe over kors. Men de får bare lov at sove videre. Her i grotten skal man hverken bruge mad eller bevægelse. Her ophæves kroppens signaler og behov, mens sindet og fantasien får lov at køre showet.

Din ugidelighed og dovenskab kan være vejen til ‘The Zone’

Det er først kl. 18.30 når mobilen på irriterende vis vibrerer med en kærlig sms fra min mand om, at der er aftensmad, at jeg kryber ud af min mørke grotte – mit kontor i skurvognen i baghaven – og misser med øjnene mod solen. Pludselig synes jeg familien larmer og hundehvalpen er ekstremt opmærksomhedskrævende. Efter en rum tid fyldes jeg af taknemmelighed over, at de er der. De der, som larmer og elsker mig og kræver, at jeg forholder mig til lommepenge, forældreintra og opvaskemaskinen, der skal fyldes.

Læs mere om N-ORD Kommunikation

Jeg sukker lidt. Nu er jeg røget ud af ‘The Zone’ igen. Og jeg ved, at når jeg skal tilbage og skrive, venter endnu en strabadserende tur ind gennem det der snævre fortæller-hul. På den anden side, så ville jeg ikke bytte min timer i grottens mørke for noget.

Husk det, når du er midt i al din ugidelighed, dovenskab og tomhed. Du kan være på vej ind i ‘The Zone’. Der hvor dine kreative ideer opstår.

Hvordan står man som virksomhed, der annoncerer på facebook, efter de nye regler? Det kan sagtens lade sig gøre at skabe reach på facebook stadigvæk. For de virksomheder, der gør det klogt, kan det betyde endnu bedre tider. Her et af de råd, jeg giver vores kunder i disse dage.

 

Hvad betyder de nye regler for facebook annoncering?

Jeg fik spørgsmålet fra en af mine kunder forleden.

Han sidder i spidsen for en mellemstor dansk virksomhed, der ligesom rigtig mange andre virksomheder har flyttet en ikke ubetydelig del af deres marketingbudget over på sociale medier.

Sandheden er den, at selvom der er rigtig mange SoMe-eksperter, som i disse dage gætter eller analyserer sig frem til, hvad det kan betyde, så er der reelt ikke rigtig nogen – lige ud over facebook-teamet selv – der ved det. Og præcist hvad det kommer til at betyde for algoritmerne – og de visninger brugerne får i deres feed – det er et område, hvor facebook-folkene holder kortene tæt ind til kroppen.

Sagt på godt dansk: Vi kan gisne, tro, beregne og se på vores erfaringer – os, der arbejder med sociale medier. Men der er ingen, der ved, præcist hvordan facebook udvælger, hvilke opslag og annoncer, du skal se i dit feed.

 

Lidt ved vi dog. Og her er lidt om, hvad vi ved.

Vi ved, at Mark Zuckerberg har garanteret, at der skulle komme en radikal udrensning på facebook. Grundlæggeren af verdens største sociale medie har i år bekendtgjort via sin egen profil, at facebook ikke bare skal være sjov og ballade. Det skal også være gavnligt for brugernes livskvalitet. Han har også slået fast, at facebook selv vil tage kampen op mod fake news og styrke opsynet med skruppelløse annoncører, der forpester tilliden til de sociale medier.

Læs også: Kender du jeres grundfortælling?

Vi ved også, at han vil lade brugerne anmelde de medier, som de selv finder mest troværdige. Og her vil lokale medier blive favoriseret for den enkelte. Spørgsmålene er dog: Hvornår er et medie lokalt, og ud fra hvilken bedømmelse beregnes troværdigheden? Det har vi til gode at blive klogere på.

I medieverdenen, hvor man i forvejen kæmper for overhovedet at tjene penge på digitale historier, mærkes de nye facebook-tider allerede. Tidligere estimater viser, at gennemsnitteligt 38 procent af trafikken ind til de danske digitale nyhedssites kom fra facebook. Denne andel er allerede dykket, og flere medier arbejder nu på at etablere bots og andre former for grupper og fora, hvorfra de kan distribuere deres indhold ud til brugerne.

De tider, hvor man kunne nøjes med at poste et link til en artikel, booste den til en udvalgt målgruppe og derfra læne sig tilbage med en kop kaffe, mens klikkene tikkede ind, er nok endegyldigt forbi. Hvis de nogensinde har været så enkle.

 

Hvad betyder facebookreglerne for virksomhederne?

En sag er medierne. Men hvad betyder de nye facebookregler for de mange mange virksomheder, der også har fået øjnene op for, at man ikke nødvendigvis behøver at gå via de traditionelle medier for at nå brugerne? Virksomheder, der har bygget væsentlige dele af deres marketing op omkring de sociale medier?

Læs også: Intuition som redskab til strategisk kommunikation

En stor del af svaret herpå har vi stadig til gode at erfare. Og min erfaring siger mig, at så snart vi tror, vi har fundet ’hullet’, så indføres der nogle nye regler fra facebook. Sådan er gamet i dag. Men det er alligevel ikke helt i blinde, vi SoMe-typer arbejder.

Hvis facebook skal gøre alvor af ambitionen om at være mere lokal og tættere på brugernes virkelighed og netværk, så betyder det, at når brugeren går ind på sit feed, vil der være flere opdateringer fra familie og venner. Altså mere af det, som vennerne også har interageret med.

 

Budgettet til facebook-annoncer skal bruges med omtanke

Hvis det er sandt, så vil der også være væsentligt færre af de rå annoncer; dvs billeder med tilbudstekster i brugernes feed. Det betyder, at budgettet til de rene annoncer skal bruges med noget mere omtanke for virksomhederne. Til gengæld har man nok svært ved at forstille sig, at facebook kommer til at slagte sin guldkalv fuldstændigt. De vil stadig gerne tjene annoncekroner, og den andel af annoncemarkedet, det sociale medie har overtaget, står Google klar i manegen til at overtage. Så helt lukket ned, bliver det nok næppe.

På den anden side står facebook med et konkret problem: De unge bruger ikke det sociale medie, og forbruget blandt voksne med stor sansynlighed også daler i takt med at kvaliteten af det, de får i feedet falder. Facebook står altså med det klassiske medieproblem, at for mange annoncer er godt for business på kort sigt, men skidt på den lange bane. Der er grænser for, hvor meget man kan kannibalisere på sit eget produkt, før det helt mister sin værdi.

 

Betyder det så, at man helt skal opgive facebook?

Der er stadig masser at komme efter som virksomhed. Ser man på muligheden for at skabe synlighed inden for disse rammer, så vil indlæg, der har høj organisk trafik – altså brugergeneret – med meget høj sikkerhed blive favoriseret i algoritmerne. Altså de indlæg, der boostes med betaling fra virksomheder, som samtidig har høj grad af engagement – likes, kommentarer og delinger – vil have en lettere vej videre ud til brugernes feed.

Engagement er uvurderligt, når man taler om værdi på de sociale medier lige nu. Engagement er vejen til synlighed på sociale medier – og måske den eneste sikre.

 

Mit bedste råd til virksomheder med social mediestrategi

Og det bringer mig tilbage til det råd, jeg har, når vi arbejder med virksomhedernes social mediestrategi:

Det gode indhold – det, der får brugerne og følgerne til at interagere, like, dele eller debattere – det er det, man skal investere i. Både at få det produceret og boostet. Og presset på at få skabt det gode engagererende indhold er højere end nogen sinde før. Ikke mindst med de nye facebook-regler.

Og hvad er så godt indhold? Det er autentisk. Det er rørende. Det er vedkommende. Det er guidende. Alt den viden og intellektuelle kapital, som en virksomhed indeholder. Det som reelt og ærligt interesserer brugerne på facebook. Det er det, der skal omsættes til godt indhold.

Og den gode nyhed er: Det kan bestemt sagtens lade sig gøre at skabe stor reach og interaktion på facebook stadigvæk. For de virksomheder, der gør det klogt, betyder de nye regler bare endnu bedre tider. Vi har kunder, der oplever fremgang i øjeblikket – og det er uden at hæve deres mediespend.

PSSST – vil du høre mere om, hvordan N-ORD Kommunikation rådgiver om sociale medier. Læs her.

Mange ledere i dag kunne med fordel stikke næsen ind i en kostald. Køerne har nemlig regnet den ud …

 

Jeg havde en ualmindeligt spændende samtale forleden med en bekendt. Han har mange års erfaring med ledelse i detail-branchen og lever i dag af at undervise. Denne samtale handlede om ledelsesformer – og lidt om køn. Den udviklede sig til en længere forklaring af, hvordan køer indretter sig i en kostald.

Den mandlige leder kunne nemlig introducere mig til en ledelsesstil, jeg ikke kendte. Den kaldes for ’Alfa-koen’ – en stil han ofte selv har praktiseret, fortalte han. Da jeg kom hjem, var jeg så fascineret, at jeg måtte en tur omkring Google for at blive klogere på det med køer – og den er god nok.

Ledere kunne med fordel besøge en kostald

Lige som med så meget andet i tilværelsen, kan man få rigtig meget ud af at se på, hvordan naturen er skabt. Og mangen en leder kunne måske med fordel stikke næsen indenfor i en kostald.

I en flok af køer er der nemlig tilsyneladende en særlig form for socialt mønster, der sikrer, at alle er aktive deltagere af fællesskabet.

Tyren er stærk, men den er af natur egoistisk, aggressiv og egenrådig. Derfor vil tyren aldrig indgå i et fællesskab, men i stedet holde sig for sig selv. Den vil udelukkende opsøge fællesskabet, når det er tid til forplantning, hvilket langt hen ad vejen er tyrens primære eksistensberettigelse.

Vælger deres leder efter social intelligens

I flokken af køer er det bestemt ikke tilfældigt, hvordan magten fordeles, således at flokkens kalve vokser op og bliver i stand til at føre arten videre. Køer vælger en leder af deres gruppe. Denne leder vælges ud fra deres intelligens, nysgerrighed, selvtillid, erfaring og gode sociale færdigheder. Mobning, egoisme, størrelse og styrke ikke anses for passende lederegenskaber.

Alfa-koen er drevet af stærke sociale færdigheder, høj intelligens og nysgerrighed. Måden, den leder på, er flere gange i løbet af dagen at bevæge sig rundt til hele flokken og give et kærligt slik, skub eller dask med halen til alle de andre køer og kalve i flokken. Dermed sikrer alfa-koen, at alle i gruppen er med og føler sig som en del af fællesskabet. Ingen efterlades, og alle holdes i gang.

Køer finder ligesindede ‘veninder’

Indrømmet: Køer og dyreliv er ikke det, jeg har læst mest om i løbet af min karriere. Men det var sjældent inspirerende læsning.

Det viser sig også, at køer på ingen måde er umælende væsener. De har sociale præferencer, udvælger ’veninder’ og indgår i små undergrupperinger, hvor de hjælper og støtter hinanden med at tage sig af afkommet. Køer er enormt knyttet til deres kalve. Mor-barn-relationen er stærk og varer i mange år frem (hvis de altså får lov og ikke bliver frataget kalven, som det ofte sker i konventionelt landbrug), og i det hele er tilværelsen blandt køer relationsbåret. Akkurat som tilværelsen er på langt langt de fleste arbejdspladser i dag.

Hver morgen og hver aften går alfa-koen sin runde. Den tjekker ind hos hvert medlem i de respektive grupper og sikrer løbende at være opdateret med trivslen hos den enkelte.

Mere service-organ end frontløber

Jeg har selv ledet redaktioner og har igennem flere år været del af netværk med kvindelige ledere i mediebranchen. Det er dygtige og bevidste ledere, som har erfaring med at føre komplekse konstellationer mod ofte urimeligt svære mål.

Tyr-profilen, den egocentrerede, aggressive og stærke leder vil muligvis skinne i rollen og skabe en masse synlighed

Og en af de pointer, der går igen, når vi mødes, er en grundlæggende oplevelse af at udfylde funktionen som ’service-organ’ mere end som ’frontløber’. Altså at man som leder i dag bruger langt størstedelen af sin arbejdstid på at sørge for, at rammerne omkring medarbejderne er så gode, at de performer optimalt.

Man kan som leder være nok så dygtig og visionær, men i sidste ende er det den enkelte medarbejders performance, der skaber virksomhedens succes. Jeg lykkes som leder, når mine medarbejdere lykkes med at få virksomheden til at til lykkes.

Tyr-profilen skaber ineffektivitet og stress i flokken

Ledelsesjobbet på en moderne arbejdsplads er altså i mindst lige så høj grad et spørgsmål om at bevæge sig rundt i medarbejdergruppens yderpunkter og få dem til at finde retning, end det er hele tiden at stæse af sted forrest i feltet.

Og en leder, der virkelig rykker, er i dag en leder, der accepteres af medarbejderflokken – oftest på sine sociale færdigheder og intelligens. Tyr-profilen, den egocentrerede, aggressive og stærke leder vil muligvis skinne i rollen og skabe en masse synlighed og branding udadtil for virksomheden. Men det er ikke den profil, der får medarbejderne til at performe. Tværtimod. Det er den type, som skaber angst, ineffektivitet og stress i flokken.

Stemples som bekymret mor

Og hvad har dette så med køn at gøre?
Ud over at fordelingen er tydeligt kønsfordelt blandt dyrene på marken, så har jeg selv ofte oplevet som kvindelig leder at blive stukket i skoene, at jeg ’bekymrede’ mig for meget om mine medarbejdere. Jeg er blevet kaldt ’mor’. Uden at folk kendte min JTI-profil, har jeg fået skyld for at have meget F, det man kalder for følelser og proces i min profil.

Min pointe er, at det at kære sig om sin flok – sine medarbejdere – også er hård business.

Den oplevelse deler jeg med en del andre dygtige kvindelige ledere i mit netværk. At man meget hurtigt stemples som en ‘bekymret mor’ – en profil F – hvis man er kvinde, og ledelsesstilen ikke er aggressiv nok. Eller man for eksempel er hurtig til at spotte en medarbejder, der er ufokuseret på grund af stress eller kaos i privatlivet.

De, der kender mig, vil vide, at jeg er både målrettet, resultatorienteret og ambitiøs omkring slutproduktet, og ja, jeg har også været med til at fyre eller forflytte medarbejdere, der ikke kunne eller ville levere. Jeg har også været med til at presse medarbejdere med til tider urimelige deadlines. Et folketingsvalg, et stort graverprojekt eller en kampagne er ikke et 8-16-job. Sådan er ledelse også.

Skab selvstændige og begejstrede medarbejdere

Men jeg vil strække mig langt for at undgå aggressiv og konfronterende ledelse.

Jeg har altid været mest optaget af, hvordan man gør en medarbejderflok begejstrede, selvstændige og innovative. Min personlige JTI-profil peger i langt højere grad på innovation og resultat end på proces – og indrømmet, mine præferencer er at udforske nyt og kreativt fremfor at traske rundt i følelser og procesmål. Men min erfaring er, at nytænkning og kreative projekter kun lykkes, når man betragter sin ledelsesrolle mindre som den, der står i spidsen, og mere som den, der danner cirkel omkring medarbejderne. Når medarbejderne selv bærer deres idéer frem.

Min pointe er, at det at kære sig om sin flok – sine medarbejdere – også er hård business.

En Afla-ko-profil til ledelse skaber resultater

En Alfa-ko-profil skaber resultater. Og det at undervurdere sociale færdigheder, intelligens og evne til at holde sit ego tilbage hos en leder, kan være fatalt for medarbejderne og i sidste ende produktet.

Jeg blev så begejstret over endelig at have fundet et ledelsesbegreb, som dækker den særlige egenskab, det er at kunne skabe innovative og motiverende rammer omkring sine medarbejdere.

Hvis du virkelig vil skabe resultater, så find din indre Alfa-ko frem.

Gør som min mandlige bekendte gjorde i detailbranchen og i dag, når han underviser:
”Så kørte jeg lige en alfa-ko på dem, var turen rundt, og så var de ud over stepperne og i fuld gang”

De fleste virksomheder ved, hvad de sælger. De færreste har sat ord på, hvorfor. Der går meget let – og meget ofte – kuk i udtrykket, når man kommunikerer uden at have styr på sin grundfortælling

 

”Du spørger om alt det, som min bestyrelse burde have spurgt om for længst!”

Reaktionen kom fra en sindig, dygtig og driftig mand fra Mors.

Han står i spidsen for et en ganske stor dansk virksomhed. De har travlt, økonomien følger konjunkturerne og opsvinget. De havde hyret mig for at finde deres grundfortælling. Et forløb, hvor jeg sammen med en gruppe repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle finde helt ind til kernen af deres forretningskoncept.

Vi fik sat ord på deres værdier, kernekunder og deres vigtigste produkt.

Det er en energifyldt proces, hvor de gennem debat, øvelser og massevis af ord på et whiteboard får klarhed over deres primære formål.

Hvad skal deres virksomhed og arbejdsplads kendes på?
Hvorfor er de overhovedet i markedet?

Jeg har efterhånden lavet mange af den slags forløb. Og det er ikke bare slutproduktet, der er værdifuldt. Det er i mindst lige så høj grad processen dertil.

Læs mere om Grundfortælling her

Under hver eneste eneste forløb oplever jeg, at der skabes en ny form for enighed og engagement i gruppen, der deltager. De har fundet fælles ord og fået defineret, hvorfor de er stolte af det, deres virksomhed leverer. Alle trækker i samme retning, og de har fundet et fælles fodslag. En fælles fortælling.

Forbrugere køber på samme følelse, som driver medarbejderne

Ja ja. De fleste i dag har travlt, og i det vigtigste er vel kvaliteten af den varer, man sælger. Men sagen er den, at det, der driver os fremad i vores arbejde, det er følelser. Det er stolthed. Det er glæde. Det er kampgejst. Sommetider er det også lykkerusen over at have løbet et næsten umuligt projekt i mål. Eller have overlevet i en krisetid.

 

Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
– Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

 

Og tankevækkende nok, så er det også den slags følelser, kunderne responderer på, når de vælger en vare blandt tusinde andre på hylderne. De køber sjældent bare et produkt. De køber jeres virksomheds fortælling.

En bil er langt mere end blot funktionaliteten at køre. Det betyder alverden, om den er tysk eller japansk. Er den lille, billig og hurtig eller ligger den tungt på vejen med høj kvalitet og sikkerhed? En liter mælk er ikke bare noget, der skal på havregrynene. Det er viden om, hvornår den er malket. Om koen har gået på græs og haft det godt. Om den er økologisk. Vi som forbrugere – kunder – relaterer til fortællingen og følelserne omkring den i langt højere grad end til produktet.

Det her ved man godt rundt omkring i marketings-landskabet. Og med den digitale virkeligheds tusindvis af kommunikationskanaler og formater, er det gået fra at være nice to have til need to have, hvis man skal nå ud til kunderne.

Kender medarbejderne grundfortællingen?

Jeg kommer ud til en del virksomheder og organisationer med årelange traditioner og en stærkt forankret virksomhedskultur, hvor man stadig ikke har fået nedfældet den fortælling, der skal være fundament for strategierne. Og når vi tager fat, viser det sig næsten hver gang, at medarbejdere såvel som ledelse har divergerende opfattelser af, hvilke værdier og kulturer, der ligger under overfladen.

 

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

 

Der kan for eksempel vise sig at være en afgrund af uenighed om svaret på spørgsmål som:
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?

Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

”Vi skal bare have en hjemmeside, som bringer os up to date,” lyder opgave-formuleringen ofte.

Det er et vidt begreb, skulle jeg hilse og sige.

Og risikoen for at ramme forkert er stor.

Støtter hjemmesiden op om brand og grundfortælling?

En virksomhed, der skal udstråle høj kvalitet, skal for eksempel virkelig overveje, hvordan de laver annoncekampagner med synlige priser og slagtilbud. Mens en virksomhed, der bygger på at være den billigste på markedet vil modarbejde sig selv ved at blive for eksklusiv og lækker i udtrykket.

Der er en stærk identitet og konsekvens i, at dynekæden JYSK har valgt et logo, som nok aldrig vinder en pris for æstetikken. Tøjgiganten H&M har samme fortælling bare i et yngre univers. Trods det, at de sælger mode-tøj på smukke modeller, ser det aldrig rigtig dyrt og lækkert ud i reklamerne og logoet ville formeentlig ikke sælge mange t-shirts som logo-produkt. I den anden ende af skalaen kan Apples eksklusive æble nærmest bruges som dekoration på deres produkter.

Det lyder banalt. Det er det sådan set også. Men der går meget let – og ofte – kuk i udtrykket, når man ikke har styr på sin grundfortælling.

Der går kuk i udtrykket uden en grundfortælling

Også på medarbejdersiden skaber det en masse spredt fægtning, når det kommer til salg og marketing uden at have grundfortællingen manifesteret. Skal virksomheden på de sociale medier – og hvordan? Skal der laves video – og til hvem? Hvad skal den overhovedet bruges til? Og hvad med annoncekampagner i de trykte medier eller nyhedsbreve? Der bruges ustyrlig mange penge på digital branding i øjeblikket. Enhver, der vil noget digitalt, skal have lavet video. Men hvor er parameteret for, om det var pengene værd?

En ting er sikkert: Spredt fægtning er spild af penge!

Og kuk i fortællingen – modstridende budskaber – ophæver hinanden.

100.000 til en eksklusiv brandingvideo og 100.000 til en skyd-efter-benene-annoncekampagne med store gule tilbudsskilte er 200.000 spildte kroner. Fordi de to tiltag trækker i hver deres retning.

Så jeg giver den jyske direktør ret. Bestyrelser bør dvæle ved virksomhedens grundfortælling. Eller de bør presse ledelsen til at gøre det. Fordi der er rigtig god forretning i det.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …

En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget nyt at byde på. Noget modtageren ikke har set før. Intuition er et effektivt redskab.

”Jeg er journalist, driver et kommunikationsbureau – og jeg holder utrolig meget af fakta og argumenter”

Sådan lød min besynderlige præsentation af mig selv, da jeg forrige weekend sad bænket i en halvcirkel med 26 andre deltagere i København.

Jeg har været på kursus. Den amerikanske guru, Penney Pierce, kom til Danmark, og de 26 eksklusive pladser i hendes cirkel var udsolgt kort efter, de kom til salg. Folk kom til fra Europa og USA for at deltage.

Temaet var: Brug din intuition som et strategisk redskab.

Inden vi går videre, føler jeg et vist behov for at slå fast, at jeg sjældent giver mig af med tal-mystik, krystaller og klanghealing. Og aldrig når det kommer til mit arbejdsliv.

Det er ikke sådan, at jeg har direkte modstand mod det. Jeg er vokset op som hippiebarn en del tid i et kollektiv, hvor det at møde sin skytsengel eller komme i kontakt med tidligere liv blev betragtet som ’helt normalt’. En opvækst, der på mange måder var både fri og fuld af kærlighed, tolerance og selvstændighed. Et værdigrundlag jeg i dag sætter stor pris på.

Intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et effektivt ledelsesredskab

Men jeg har det generelt en kende anstrengt med kvinder (og mænd) 50+ med ravkæder, fynsk dialekt og batikfarvet skjorte, der har været på penduleringskursus og opdaget clearvoyante evner. Jeg læser ikke selvhjælpsbøger, og jeg kan stadig ikke lade være med at fnise, når vi pludselig skal til at kalde Maria for Chloe eller Klaus for Calvin i vores omgangskreds, fordi de har været forbi en nummerolog og har fået sig en ‘ny begyndelse’. Den slags quickfixes er man nok vaccineret imod, når man er vokset op, som jeg er. Og det var – indrømmet – nok årsagen til min lidt mærkværdige præsentation af mig selv der i cirklen.

Well. Det her med intuition. Det er altså alternativt. Men det er også et redskab, jeg selv har brugt mere eller mindre ubevidst i årevis som leder. Og jeg er bestemt ikke alene. Hos kvinder kalder man det for indfølingsevne. Hos mænd taler man om mavefornemmelse. Og når det kommer til stykket, er mavefornemmelsen udslagsgivende i rigtig mange af de store og vigtige beslutninger, der træffes både på Christiansborg og ledelsesgangene hos virksomhederne.

Kan man sætte mavefornemmelse på formel?

Jeg ved det fra min egen tid som redaktionsleder. Når alle fakta var på bordet, og alle argumenter var lagt frem, skulle der træffes en beslutning. Der skulle afvejes for og imod. Ofte var det mavefornemmelsen, der gjorde udslaget. Hvilken dag skulle vi  breake vores store nyhedssatsning? Ville vi ansætte den ene eller den anden (kvalificerede) kandidat? Hvor på redaktionen skulle resourcerne sættes ind, når den digitale trafik skulle øges?
Det eneste, man reelt kan gøre ved mange af den type spørgsmål, er at kombinere sin erfaring og faglighed med mavefornemmelsen.

Vil du selv blive skarpere på at bruge din mavefornemmelse, kan jeg anbefale dig at følge med her …

Der er heller ingen tvivl om, at selv samme mavefornemmelse ofte har været baggrunden for nogle af de bedste (og sommetider mindst rationelle) beslutninger, jeg har truffet i mit liv. Min tanke op til dette kursus var:

Kan man sætte denne ’mavefornemmelse’ på formel? Og hvad sker der, hvis man bruger den fuldt bevidst, når der skal træffes nye beslutninger?

Mange virksomheder og medier styres ud fra ‘forældet’ viden. Det kvæler innovationen.

Den amerikanske specialist arbejder med videnskab om hjernen. Og så arbejder hun med energier, frekvenser og intuition. Jeg skal spare dig for den lange version, kære læser. Men én af de pointer, der ramte mig, var, at den venstre hjernehalvdel – altså den rationelle – arbejder ud fra analyser og tidligere erfaringer. Det er logik og gammel viden, der bruges til at konsekvensberegne udfaldet af fremtidige beslutninger. I den højre hjernehalvdel derimod – der hvor kreativitet og intuitionen bor, findes der ingen tidshorisont, og der findes ingen erfaringer eller fortid. Her handler alting kun om nuet. Her arbejder man med innovation. Her skaber man nyt.
Det betyder med andre ord, at alt det, der foregår i den anden hjernehalvdel – altså den logiske venstre –, beror på forældede informationer, der med stor risiko er outdated, når beslutningen skal føres ud i livet.

Vi er altså tilbage ved Søren Kierkegaards filosfiske dilemma fra 1843: ”Livet må forståes baglæns, men må leves forlæns”.

Og problemet – som jeg ser det – i rigtig mange virksomheder, i mediebranchen og på bestyrelsesgangene rundt omkring er, at man stort set kun opererer med den fremgangsmåde, der virker for den venstre hjernehalvdel. Den rationelle. Hvad viser erfaringerne? Hvordan ser forretningsmodellen ud? Hvad kan vi forvente at tjene? Hvad ved vi, der virker?
Spørgsmål, der er gode og nødvendige for at lave en meningsfuld forretning.

Men innovation – det skaber de ikke! Tvært imod. De kvæler den.

Tænk, hvis nogen på redaktionsmødet havde haft modet til helt at nulstille processen og lade journalisterne få kontakt med deres egen intuition

Innovation er lig med indtjening og merværdi

Hvis der er noget, som mediebranchen og langt de fleste virksomheder skriger på i øjeblikket, så er det innovation og nytænking. Men hvis vi hele tiden presser hinanden – vores kolleger, medarbejdere eller bestyrelser – til at bruge venstre hjernehalvdel, så tror da pokker, at den eneste nye ide, der kommer i en redaktionsledelse er, at man kunne ansætte en mere SoMe-medarbjeder for at skabe mere trafik. Med andre ord: Gøre mere af det samme.

Læs også: Om at finde virksomhedens WHY og få styr på sin grundfortælling

Hvor har jeg har ledet mange redaktionsmøder, hvor temaet kørte i ring, fordi vi skulle ideudvikle på, hvordan vi – igen – skulle dække 1. Maj, Juleaften eller Folketinges åbningsdag på en ny og vedkommende måde. Tænk, hvis nogen havde haft modet til helt at nulstille processen og lade holdet af journalister få kontakt med deres egen intuition, så de rent faktisk dækkede noget, som gav mening i nuet – både for dem og sikkert også for deres læsere.

Jeg er overbevist om, at de mest visionære og nyskabende ledere, kunstnere, politikere og videnskabsfolk, som Søren Kierkegaard, Albert Einstein eller Steve Jobs, har tilbragt umådelig meget tid ovre i højre hjernehalvdel. Og sommetider truffet beslutninger, der gik direkte imod den rationelle venstre hjernes regnemaskine. Hvis vi hele tiden gør det rationelt forudsigelige, udretter vi aldrig noget nyt.

Hvordan skelner man mellem wishfull thinking og intuition?

Man behøver ikke have opfundet relativitetsteorien eller Ipad’en for at være intuitiv. Mange af os konsulterer jævnligt højre hjernehalvdel mere eller mindre bevidst. Med øvelse og en vis teoretisk bevidsthed kan man flytte sin mentaltilstand, så intuitionen kommer i spil præcist, når der er brug for den. Man kan træne sig til at skelne mellem de spontane indfald, så det ikke bare er wishfull thinking, der foregår bag de indre gardiner. Bevidst brug af intuition giver mulighed for, at man som leder kan konsultere både den erfaring, der ligger i venstre hjernehalvdel og skifte perspektiv, nulstille processen og se det hele med friske øjne, når det er det, der giver mest mening.

En langt mere produktiv proces.

På en eller anden måde er kommunikation et fag, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på.

Og sådan er det også, når man arbejder med branding og kommunikation. Kommunikation er i sig selv båret af at skulle gå via de ’nyeste’ kanaler og på de ’nyeste’ måder. På en eller anden måde er kommunikation en faglighed, som altid foregår på yderste revle, når det kommer til trends og innovation. En effektiv kommunikatør eller storyteller er autentisk, troværdig og har noget NYT at byde på. Noget modtageren IKKE har set før.

”Fortæl mig noget, jeg ikke ved” – så er du lykkedes med din kommunikation.

Derfor er der også så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører, der virker så hulens hurtige, og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er, at være forrest på bølgen

Derfor er det så hamrende afgørende, at man er innovativ og hele tiden holder sig i alignment med de nyeste tendenser, når man arbejder med formidling. Det er også forklaringen på, at så mange marketingfolk, journalister og kommunikatører virker så hulens hurtige og smartass-trendy, når man møder dem på farten. Fordi essensen af deres job er at være forrest på bølgen og rapporterer ind til næste hold på stranden. Det er også derfor, så mange journalister brænder sammen i mediebranchen i øjeblikket. Fordi de hele tiden mødes af krav om at skulle være innovative, men de får aldrig lov til at forlade venstre hjernehalvdel. Nå, men det er en anden historie.

Min pointe her er: Hvis man som virksomhed vil skabe en stærk, troværdig og effektiv storytelling. Så skal der fortælles noget nyt. Det skal gøres på en måde, ingen har set før – og det skal handle om noget, som kun er at finde hos denne virksomhed. Derfor er intuition og den professionelle tilgang til at bruge intuitionen fuldstændig afgørende for, om det bliver en succesfuld kommunikation.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …