Derfor er det, du gør så umådeligt vigtigt for alle os andre.

Er du selvstændig, og føler du sommetider, at du er på en lidt ensom og lige rigelig risikabel færd på vej op ad et bjerg med alt for mange arbejdstimer, utallige nederlag og meget lidt anerkendelse?

Så læs med her.

For jeg vil gerne huske dig på, at det, du gør er vigtigt. For os alle sammen. Vi kigger nemlig på dig.

Vi ser dig på facebook og linked in. I kaffebaren eller bag butiksruden. Vi ser dig, når du tager dit første modige skridt og springer ud.

Vi ønsker dig tillykke med et ”Det kan kun blive godt,” mens vores indre krydser fingrene for dig og for håbet om, at det kan lade sig gøre at skabe sin egen fremtid. Du ved det nok ikke helt. Og det føles måske heller ikke helt sådan. Men du er helten i vores fælles fortælling.

Helten i  fortælling

Vi følger med dig, når du eurforisk lander dine første ordrer. Når entusiasmen og glæden får dine øjne til at gnistre. Vi læser med på dine første blogs, ser dine videoer eller lurer på dine annoncer. Det her skal nok gå, tænker vi.

Eller kan man også sælge det?

Vi ser, hvordan du justerer dit virke eller dit produkt efterhånden som tiden går og erfaringen sætter ind. Du lærer at blive skarpere på dig selv. Du tager imod nogle knubs – kunder der ikke betaler, tilbud, der var sat for billigt eller opgaver, der lå forkert til dig.

Når du snubler

Vi ser dig også, når du snubler. Også selvom du måske helt undgår at vise det frem – eller bare beslutter at gå under radaren for en tid med et kulsejlet projekt. Bare til stormen er reddet af. Vi ser på dig, når du får syngende succes. Et gennembrud og pludselig skal udvide. Og vi ser dig, når stressen lægger dig ned, og holder dig væk fra arenaen for en tid.

Hvorfor mon der blev så stille? tænker vi.

Alt det, du gennemlever som selvstændig. Det er din personlige erfarings historie. Men det, du måske sommetider glemmer at tænke på, når du står der alene på bjergsiden er, at din fortælling også giver liv til vores kollektive drøm. Drømme om, at det kan lade sig gøre at bygge en tilværelse, hvor man kan opretholde sin egen livsførelse. At vi kan skabe et liv, hvor arbejdet kommer fra hjertet og den inderste passion. Et arbejdsliv, som passer præcist til os.

Vi fatter en smule håb

Du bliver helten i vores eventyr. Lyset for enden af tunnelen. Det, der holder vores mod oppe, når endnu en arbejdsdag rammer med meningsløse snærende rutine og krav, der kommer et sted langt langt oppefra – langt fra dit indre.

LÆS OGSÅ: FIND DIN GRUNDFORTÆLLING

Billeder af dig postet på Instagram, hvor du sidder i en solseng på Bali og ’arbejder med det, du elsker’ vækker lige dele irritation og sprudlende glæde. Kan det virkelig lade sig gøre?

Ja – ja siger du derude fra, hvor solen skinner og himlen er blå. Livet kan godt byde på mere leg.

Og vi fatter en smule håb.

Del ud af din fortælling

Det er derfor, din helterejse og fortælling er så hamrende vigtig for os alle. Også selvom det, du sælger måske ikke altid flytter det store i den globale udvikling.

Husk det kære selvstændige. Når vejen sommetider føles lige lovlig lang, ensom og nyttesløs. Du er en helt. Og din rejse er en helterejse. Og når den bliver fortalt, så bliver den til en fortælling, som de, der kigger på dig, bliver en del af. Også selvom de ikke siger det. De ser på dig. De følger med dig.

Og min opfordring til dig er: Del ud af din fortælling. Vis din rejse gennem gennem nye ideer, nederlag og lykke. Vi har brug for at se, høre og mærke din rejse.

Når man sidder som daglig leder, så sker der noget med ens kreativitet og evne til fordybelse. Det fungerer dårligt sammen. Hos N-ORD har jeg startet et ledelses-eksperiment, der giver plads til mentale walkabouts.

 

Stille dag på kontoret. Mine medarbejdere holder fri. Og jeg har tid for mig selv. For mig er disse arbejdsdage en gave. Dage, hvor jeg ikke er afhængig af at skulle være hende, der sætter i gang eller skulle levere svarene.

Jeg har været leder mange år i mediebranchen, før jeg stiftede mit eget kommunikationsbureau. Det var nu ikke for at slippe for ledelsesdelen, at jeg blev selvstændig. Jeg var aldrig ked af min lederrolle, og det var heller aldrig sådan, at det faldt mig tungt at tage ansvaret. Den slags er kommet naturligt, og måske derfor gik der heller ikke længe før vi var – først en, så to og på et tidspunkt tre medarbejdere på kontoret her i mit bureau. Det er fagligt dygtige og skønne mennesker, jeg har ansat. Og jeg trives rigtig godt med at arbejde sammen med dem.

Genfind kreativiteten som selvstændig

De opgaver, vi får ind i N-ORD Kommunikation kræver flere hænder end mine egne. Og efter mange år i manegen med habitjakken på som tovholder på redaktionsmøder, med deadlines og efterkritik var det nærmest uden at tænke over det, at jeg hoppede tilbage i ledelsesrollen.

Men når man sidder som daglig leder, så sker der noget med ens kreativitet og evne til fordybelse. Det fungerer dårligt sammen, at man både skal sidde oppe i helikopteren med den kritiske afslutterkasket på og samtidig være den, der er kravlet dybest ned i minen for at bore efter guld.

I de år, jeg arbejdede som leder i mediebranchen, savnede jeg den proces, hvor jeg selv var kreativ og nede i ’hullet’. Den der fandt nye uudforskede veje. Det var den tilstand, jeg drømte om at genfinde, da jeg startede som selvstændig.

Men der sad jeg så – et år efter at have forladt det etablerede arbejdsmarked – med arbejdsfunktioner, der lignede dem, jeg kom fra. Så tror da pokker mit kreative virke atter gik i dvale.

Og det var en smertelig erkendelse. At jeg havde sejret mig selv i ihjel. Jeg havde på kort tid skabt en virksomhed, der ikke bare løb rundt, men også kunne vokse og tage større projekter ind. Men samtidig, så var jeg stadig lige uforløst.

Kreativ og leder – som at blæse og have mel i munden

Jeg har sådan en business-coach. En slags ekstern HR-chef om man vil. Vi tog temaet op.

”Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden,” hørte jeg mig selv sige.

Så er der nok ingen anden udvej end at blive sådan en fattig boheme-forfatter, der sidder der for mig selv og filosoferer. Sådan tænkte jeg. Men min overbevisning om, at man ikke både kan være en dygtig leder og samtidig være uafhængig nok til at være kreativ og periodevis begravet i sine egne processer, var i virkeligheden dybt begrænsende for mig selv og mit eget virke. Og min dygtige rådgiver udfordrede mig på den.

Hvad nu, hvis man både er en leder og en, der elsker at forsvinde fra overfladen i perioder afsted på mentale walk-abouts for at fortabe sig i fjerne fata-morganaer og underlige tankespin?

Og hvad nu hvis det godt kan lade sig gøre at blæse og have mel i munden?

Et ledelsesmæssigt eksperiment

Nu har jeg sat et eksperiment i gang. Jeg fik både min nærmeste medarbejder og jeg selv talenttestet, således, at vi i dag ved, præcist, hvor vi spiller hinanden bedst.

Jeg ved for eksempel, at hun er så disciplineret og ansvarlig, at hun sagtens kan arbejde hjemmefra mange af dagene. Så har hun nemlig også mulighed for at gå til træning midt på dagen og være alt det for sine nærmeste, som hun holder meget af.

Vi har telefonmøder. Og vi mødes også fysisk på kontoret. Der er også sat faste rutiner op omkring vores primære opgaver i virksomheden, så alle ved, hvad de skal og hvornår. Mine medarbejdere skriver eller ringer, når der er noget, de er i tvivl om – men de har også fået okay til at træffe beslutningerne, når jeg ikke er tilgængelig. Så derfor er der nu masser af arbejdsdage iført pyjamas med computeren i sofaen. Der er også dage, hvor møderne bliver foretaget på telefonen under timelange gåture med hunden.

Er man doven, fordi man ikke møder op?

Den model var aldrig gået, da jeg var ansat i mediebranchen. Der bliver man let anset for at være doven, eller uengageret, hvis man ikke møder op – og som leder går den slet ikke – så skal man holde fanen højt og være tilgængelig.

Jeg har aldrig manglet engagement. Jeg har nok heller aldrig arbejdet mindre end fuld tid. Faktisk er begejstring og høj energi noget af det, jeg bærer med mig i hele mit virke. Men det at skulle møde ind til en bestemt tid og ’sidde min arbejdstid af’ på en kontorstol i et predefineret tidsrum har altid været et enormt stresselement for mig. Bare tanken om det opleves enerverende, og det blev i sidste ende en kæmpe hæmsko for min evne til at skrive eller finde på.

Flere digitale nomader

Måske er der en grund til at stadig flere trækker stikket til arbejdsmarkedet og slutter sig til den erhvervsgruppe, som fremtidsforskerne kalder digitale nomader. Fordi vi er mange, som ikke passer særlig godt ind i den kasse, der kræver et velfriseret fremmøde 37 timer om ugen på en fast adresse.

Om dette her eksperiment virker i større skala og på arbejdspladser med højere kompleksitet end vores lille bureau – det skal jeg slet ikke gøre mig klog på. Jeg skal heller ikke påstå, at modellen er så gammel nu, at jeg kan udråbe det til en sikker vinder. Men som min coach og HR-chef gjorde mig opmærksom på, så er det jo mig der sætter reglerne her i mit lille firma.

Og her blæser vi med mel i munden – i hvert fald nogle af dagene.

Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd  til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.

Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.

Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.

Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.

Opskrift på den perfekte overskrift

Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.

MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.

Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.

Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.

”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”

Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.

Om at skrive digitale artikler

Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.

Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.

Kun ét godt råd til digitale artikler

Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.

Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.

Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?

Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?

Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?

Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.

Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?

Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.

Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.

Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.

Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?

Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …

De fleste virksomheder ved, hvad de sælger. De færreste har sat ord på, hvorfor. Der går meget let – og meget ofte – kuk i udtrykket, når man kommunikerer uden at have styr på sin grundfortælling

 

”Du spørger om alt det, som min bestyrelse burde have spurgt om for længst!”

Reaktionen kom fra en sindig, dygtig og driftig mand fra Mors.

Han står i spidsen for et en ganske stor dansk virksomhed. De har travlt, økonomien følger konjunkturerne og opsvinget. De havde hyret mig for at finde deres grundfortælling. Et forløb, hvor jeg sammen med en gruppe repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne skulle finde helt ind til kernen af deres forretningskoncept.

Vi fik sat ord på deres værdier, kernekunder og deres vigtigste produkt.

Det er en energifyldt proces, hvor de gennem debat, øvelser og massevis af ord på et whiteboard får klarhed over deres primære formål.

Hvad skal deres virksomhed og arbejdsplads kendes på?
Hvorfor er de overhovedet i markedet?

Jeg har efterhånden lavet mange af den slags forløb. Og det er ikke bare slutproduktet, der er værdifuldt. Det er i mindst lige så høj grad processen dertil.

Læs mere om Grundfortælling her

Under hver eneste eneste forløb oplever jeg, at der skabes en ny form for enighed og engagement i gruppen, der deltager. De har fundet fælles ord og fået defineret, hvorfor de er stolte af det, deres virksomhed leverer. Alle trækker i samme retning, og de har fundet et fælles fodslag. En fælles fortælling.

Forbrugere køber på samme følelse, som driver medarbejderne

Ja ja. De fleste i dag har travlt, og i det vigtigste er vel kvaliteten af den varer, man sælger. Men sagen er den, at det, der driver os fremad i vores arbejde, det er følelser. Det er stolthed. Det er glæde. Det er kampgejst. Sommetider er det også lykkerusen over at have løbet et næsten umuligt projekt i mål. Eller have overlevet i en krisetid.

 

Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?
– Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

 

Og tankevækkende nok, så er det også den slags følelser, kunderne responderer på, når de vælger en vare blandt tusinde andre på hylderne. De køber sjældent bare et produkt. De køber jeres virksomheds fortælling.

En bil er langt mere end blot funktionaliteten at køre. Det betyder alverden, om den er tysk eller japansk. Er den lille, billig og hurtig eller ligger den tungt på vejen med høj kvalitet og sikkerhed? En liter mælk er ikke bare noget, der skal på havregrynene. Det er viden om, hvornår den er malket. Om koen har gået på græs og haft det godt. Om den er økologisk. Vi som forbrugere – kunder – relaterer til fortællingen og følelserne omkring den i langt højere grad end til produktet.

Det her ved man godt rundt omkring i marketings-landskabet. Og med den digitale virkeligheds tusindvis af kommunikationskanaler og formater, er det gået fra at være nice to have til need to have, hvis man skal nå ud til kunderne.

Kender medarbejderne grundfortællingen?

Jeg kommer ud til en del virksomheder og organisationer med årelange traditioner og en stærkt forankret virksomhedskultur, hvor man stadig ikke har fået nedfældet den fortælling, der skal være fundament for strategierne. Og når vi tager fat, viser det sig næsten hver gang, at medarbejdere såvel som ledelse har divergerende opfattelser af, hvilke værdier og kulturer, der ligger under overfladen.

 

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

 

Der kan for eksempel vise sig at være en afgrund af uenighed om svaret på spørgsmål som:
Er I de billigste på markedet, eller leverer I høj kvalitet?
Er I drevet af tradition og erfaring, eller er I nyskabende og innovative?

Min pointe er, at en stærk grundfortælling sjældent har alle pointer!

Når man som virksomhed ikke kender sin egen fortælling, overlades man alt for ofte i armene på designere, hjemmesideudviklere og reklamebureauer, der skaber annoncer eller hjemmesidedesign ud fra en tese om, hvad der er ’moderne’ lige nu. Eller hvad de selv synes.

”Vi skal bare have en hjemmeside, som bringer os up to date,” lyder opgave-formuleringen ofte.

Det er et vidt begreb, skulle jeg hilse og sige.

Og risikoen for at ramme forkert er stor.

Støtter hjemmesiden op om brand og grundfortælling?

En virksomhed, der skal udstråle høj kvalitet, skal for eksempel virkelig overveje, hvordan de laver annoncekampagner med synlige priser og slagtilbud. Mens en virksomhed, der bygger på at være den billigste på markedet vil modarbejde sig selv ved at blive for eksklusiv og lækker i udtrykket.

Der er en stærk identitet og konsekvens i, at dynekæden JYSK har valgt et logo, som nok aldrig vinder en pris for æstetikken. Tøjgiganten H&M har samme fortælling bare i et yngre univers. Trods det, at de sælger mode-tøj på smukke modeller, ser det aldrig rigtig dyrt og lækkert ud i reklamerne og logoet ville formeentlig ikke sælge mange t-shirts som logo-produkt. I den anden ende af skalaen kan Apples eksklusive æble nærmest bruges som dekoration på deres produkter.

Det lyder banalt. Det er det sådan set også. Men der går meget let – og ofte – kuk i udtrykket, når man ikke har styr på sin grundfortælling.

Der går kuk i udtrykket uden en grundfortælling

Også på medarbejdersiden skaber det en masse spredt fægtning, når det kommer til salg og marketing uden at have grundfortællingen manifesteret. Skal virksomheden på de sociale medier – og hvordan? Skal der laves video – og til hvem? Hvad skal den overhovedet bruges til? Og hvad med annoncekampagner i de trykte medier eller nyhedsbreve? Der bruges ustyrlig mange penge på digital branding i øjeblikket. Enhver, der vil noget digitalt, skal have lavet video. Men hvor er parameteret for, om det var pengene værd?

En ting er sikkert: Spredt fægtning er spild af penge!

Og kuk i fortællingen – modstridende budskaber – ophæver hinanden.

100.000 til en eksklusiv brandingvideo og 100.000 til en skyd-efter-benene-annoncekampagne med store gule tilbudsskilte er 200.000 spildte kroner. Fordi de to tiltag trækker i hver deres retning.

Så jeg giver den jyske direktør ret. Bestyrelser bør dvæle ved virksomhedens grundfortælling. Eller de bør presse ledelsen til at gøre det. Fordi der er rigtig god forretning i det.

Læs mere om at finde sin grundfortælling her …

Om at finde THE BIG WHY og få styr på sin virksomheds fortælling

#kontortid #elskerlivetsomselvstændig

Tjek ind på facebook eller instagram. Og jeg kan næsten så sikkert som præstens ’Amen’ i kirken se frem til et post i en eller anden variant af dette fra en selvstændig i netværket.

Hvad tænker du, når du ser den slags?

”Gid det var mig?”

”Hun må have en mand, der tjener godt…” (Hvorfor er det i øvrigt altid kvinder, der poster den slags?!)

Eller:

”Kan det virkelig lade sig gøre at leve af at sidde på en café med sin computer?”

Jeg tænker oftest det sidste (og sommetider det næstsidste). Men nu er jeg også tilpas kedelig, old school og rødstrømpe-agtig, når det kommer til det der med at gå på arbejde og tjene penge. Visualiseringer, yoga og stenrige ægtemænd er i hvert fald ikke en træfsikker strategi, hvis man skal have styr på økonomien, er min tørre konstatering.

Jeg har været selvstændig i knapt to år nu. Sprang fra et velbetalt og spændende lederjob i mediebranchen, fordi jeg havde en masse ideer og tanker i hovedet, jeg ville teste af. Fordi jeg havde trang til at skabe noget på mine egne præmisser. Men mest af alt, fordi jeg trængte til at kende min egen markedsværdi.

Hvad er min markedsværdi, når titler, habit-jakken og den fine mediebyline er skrællet væk?

Hvad er mine ideer, mine fortælle-evner og min indsigt i digital produktion reelt værd for dem, der skal betale?

Hvad sker der, når man træder ned fra piedestalen og tager de ideer frem, som blev udviklet over en flaske-øl en sen nattetime på et brunt værtshus, pudser dem af og omsætter dem til en forretningsplan?

Når man går fra ”Vi kunne tjene kassen på den ide!” til ”Okay, så hvordan kommer vi videre, og hvor meget vil du satse på det?”.

Et spændende eksperiment, som nok passer perfekt til at være fyldt 40 og have sat sin (sidste) efternøler af ved den danske folkeskole.

Som hundehvalpe i dyb nattesøvn hen over tastaturet

Nå, men siden har jeg haft alt, alt for travlt til at kunne nå at lave Facebook posts med cafe latte, dyrke yoga og visualisere særlig meget. Opgaverne er landet på mit dørtrin, og jeg har pisket af sted for at holde trit med kunder, netværke så nye kom til og hele tiden justere min virksomhed, så den passer med det marked, jeg opererer i. Der skulle ansættes folk, der skulle beregnes priser, og der skulle overholdes deadlines. Alt sammen noget, jeg er utroligt taknemmelig og ydmyg over at få lov at opleve.

Men denne sommer bad jeg min nyansatte kommunikationsmedarbejder kigge lidt på hjemmesiden. Vores egen altså.

”Hvad skal der stå på Om-siden?” spurgte hun.

”Og hvorfor blogger du ikke selv?”

”Det sker heller ikke meget på facebook og Instagram for dig!” konstaterede hun lidt senere.

DYBT indre suk.
(Tænk dig goddammit om, inden du ansætter en medarbejder så ung og frisk i hjernen, at du kunne være hendes mor …)

En aften åbnede jeg computeren og klikkede ind. Hænderne lå som hundehvalpe i dyb nattesøvn hen over tastaturet. Intet skete. De rokkede ikke engang så meget som en lillefinger trods hårde kommandoer fra hjernen. Kan hænder egentlig besvime?

Hjemmesiden – altså min bureau-side – har nu stået ufærdig og piv-åben med “bla … bla …”-tekster allevegne i flere uger. Det hjalp heller ikke, at jeg bad min dygtige medarbejder om bare lige at skrive lidt foreløbig tekst. Det, synes hun, var en decideret dårlig ide.

”Tror du ikke, du er nødt til at gøre det selv, altså når det nu er det, du gør for alle andre?”

Det gik op for mig, at alt det, jeg giver til mine kunder, er det, jeg giver mindst af til mig selv.

Skab fortællinger, så kunderne forstår hvad i sælger

Jeg lever af at skabe fortællinger om andre. Det tager mig sjældent mere end nogle få timer hos en virksomhed, så ved jeg, hvad det er for en fortælling, der ligger bag dem, og jeg ved, hvordan den skal omsættes, så deres kunder fatter interesse. Derfra tager det mig ingen tid at få styr på teksterne til deres hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve.

Jeg kan fortælle mine kunder, om deres logo og design støtter op om deres fortælling, og hvad der er no-go i forhold til deres kommunikation. Jeg kan lave manus og processtyre deres brandingvideo. Jeg kan endda skrive ledernes blogindlæg og recitere deres egne ord, så de ved, hvad de skal sige, når en journalist ringer for at interviewe dem. Alt er i flow.

I det hele taget er jeg mine kunders ’Svare-Sara’, som de kan ringe til og få en mening om alt lige fra layout og design til kampagne-strategi, fordi jeg kender deres grundfortælling.

Jeg er også ved at færdiggøre en personlig fortælling i bogform på et forlag. Jeg har arbejdet igennem 10 år med en mands fortælling og kender den efterhånden så godt, at han nærmest bliver forskrækket, når jeg sommetider minder ham om, hvordan hans liv var dengang.

Men den fortælling, jeg tilsyneladende ikke helt har fået hold på endnu, det er min egen virksomheds fortælling.

Kend dit WHY

Inden for branding taler man i disse år om THE BIG WHY. Først når en virksomhed kender sit eget WHY, bliver den i stand til at kommunikere autentisk med sine kunder. Inden for ledelse taler man rigtig meget om autentisk ledelse. Det er samme princip. Kend dig selv – så kan du agere autentisk og troværdigt. Så skaber du følgere.

Find your WHY or DIE, lyder det dramatisk i den nye digitale medie-verden.

Derfor sidder jeg nu her med min kaffe og en croissant og forsøger at abstrahere fra det faktum, at jeg ikke arbejder på noget, der kan faktureres videre. At jeg ikke skriver på andres fortælling. Men min egen.

En virksomhed er aldrig bare et produkt

Jeg blev selvstændig, fordi jeg elsker fortællinger. Fordi en virksomhed aldrig bare er et produkt. Det er altid en stærk historie om drømme, længsler og stærke visioner, der ligger bag et forretningskoncept. Der er altid nogle, som har haft noget på spil og har satset. Og for mig er der ikke noget mere fantastisk end at folde den fortælling ud.

Så her er mit WHY

Danske virksomheder er en skattekiste af ufortalte historier. Og ofte møder jeg ledere og iværksættere, som føler sig misforstået af deres kunder, fordi de aldrig får fortalt om andet end deres produkt. Kunderne aner ikke, hvilke anstrengelser og værdier, der ligger bag det produkt, de køber – eller som de måske undlader at købe.

En fortælling skal ud der, hvor den rammer de rigtige. Sommetider er den en lang og tung papir-printet bog. Sommetider er det på en hjemmeside-tekst, et blogpost eller et nyhedsbrev. Sommetider er det i korte glimt, et billede eller en video på de sociale medier, og sommetider er det helt akustisk fremmøde til et seminar eller et foredrag.

START WITH WHY, skrev brandingguruen og bestsellerforfatteren Simon Sinek.

Mit WHY er, at jeg stiftede min virksomhed for at hjælpe andre virksomheder med at finde deres WHY