Du har krav på at vide, hvad du skal bruge denne artikel til: Her er et vigtigt råd til at skabe en god digital fortælling – uanset om det er video, lyd eller skrift.
Jeg underviser i disse dage på Danmarks Radio. Og selvom en anden mere trist dagsorden ligger øverst lige i øjeblikket på den nationale statsradiosymfoni, så slår det mig, hvor mange dygtige, vidensbegærlige, ambitiøse og engagerede journalister, der arbejder i det hus.
Digital journalistik og digitale rubrikker er temaet for min undervisning denne gang.
Jeg har tidligere fået lov at undervise i digitale workflows i Aller Media, så jeg har efterhånden mødt rigtig mange af de journalister i både Danmark, Sverige og Norge, der hver dag leverer til feedet. Det store feed, som både skal udbrede viden, skabe kendskab til brandet og trække læsere ind.
Opskrift på den perfekte overskrift
Det er ikke sådan, at jeg kommer ind ad svingdøren med en fix og færdig formel for den perfekte digitale formidling. Og meninger om, hvad en god rubrik – i daglig tale overskrift – er der lige så mange om, som der er skribenter … og læsere.
MEN en af de pointer, jeg har med mig er, at der produceres alt alt for mange alibihistorier. De såkaldte versioneringer til nettet. Og dette gælder faktisk ikke kun i mediebranchen. Jeg ser det i lige så høj grad i kommunikationsflowet fra virksomheder og organisationer.
Efterhånden er nettet eller feedet blevet sådan en altædende størrelse, hvor man kan putte hvad som helst ind i.
Feedet er den store nyhedsrulle, googles endeløse listevisning og de millioner af platforme og profiler, der oprettes hver eneste dag.
”Kan du ikke lave en hurtig version til nettet?”
Ja-ja, jeg ved godt, at web-first bølgen fra 1990’erne har været igennem de fleste medier og seriøse kommunikationsafdelinger. Jeg har selv været med på den.
Om at skrive digitale artikler
Men ikke desto mindre, så er det stadig som om rigtig meget af det, der produceres digitalt er et re-skriv af noget, der var ment til at bringes i en anden sammenhæng.
Det vil sikkert ændre sig, når første generation af indfødte indtager landets medier og kommunikations-platforme. Men indtil da, så er vi nødt til at tænke os grundigt om, hver gang vi leverer til feedet.
Kun ét godt råd til digitale artikler
Og mit første råd til at levere vellykket digitalt materiale er, at betragte modtageren som bruger. Ikke læser. Ikke en, der bare klikker eller køber. Men en bruger.
Sagen er jo den, at ingen klikker på noget – hverken et videoklip på youtube, et opslag på de sociale medier eller en artikel på en nyhedstjeneste, hvis ikke de skal bruge det til noget.
Hvad bruger vi digitale artikler og indhold til?
Så hvad bruger vi reelt, det vi klikker på på nettet til?
Vi bruger det til at ORIENTERE os. Hvad sker der lige nu?
Vi vil være KLOGERE. Generation Google har allerede sat sit præg i os alle. Den tidligere nidkære faster i familien, som insisterede på at slå alting op i et leksikon er blevet til os alle. Et spørgsmål, en uklarhed eller noget, vi er i tvivl om, og vi griber alle mod mobilen. Det kan googles. Fakta , ny viden, konkrete hændelsesforløb – al den viden, som kan klæde os på til at deltage i en diskussion ved middagsbordet eller bare give os vished.
Vi INSPIRERES. Menneskelige fortællinger, casen eller bloggere som deler af deres inderste bruges som et spejl for vores eget liv. Kunne vi blive som dem? Kunne det være os selv? Eller et stjålent kig ind i en verden så fjerne fra selvet?
Vi bruger indlæg, som kan BEKRÆFTE os i hvilken politiske holdning, vi deler – eller slet ikke deler. Holdningsstof, der hjælper os til at beslutte, hvor vi stiller os i en given sag, og hvilken politiker, vi vil stemme på.
Vi afkoder, om vi ER I SYNC med resten af verden. Følger vi med på de nyeste tendenser? Det er alt lige fra mode, mad, motion, indretning og alt muligt andet. Trends og tendenser betyder noget for os, fordi det hjælper os til at følge med i flokken.
Vi vil FLASHE, hvad vi mener, er og gør på sociale medier. Vi bruger historier, der kan deles, fordi de viser vores følgere, hvad vi mener, er uenige i, eller hvem der har dannet os som mennesker. Hvilken musiker, har vi haft en særlig oplevelse med? Eller hvilken forfatter, læser vi? Fortællinger, der siger noget om os selv, som andre kan like eller dislike.
Når noget er skabt til nettet – feedet – så spørg dig selv: Hvad skal modtageren bruge denne til? Hvorfor skal modtageren læse lige netop denne digitale artikel?
Og kan du ikke svare, så er det nok i bedste fald spild af tid. For alt, hvad der ligger i feedet, er defineret af, hvor brugbart det er …